Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
St. Jørgen Holding søger en studentermedhjælper til Plan- og Projektudviklingsteamet i København. Stillingen indebærer dataindsamling, support til VE-projekter og koordinering med rådgivere og myndigheder.
Du vil få ansvar for at følge projekter gennem udviklingen og bidrage til lokalplansarbejde, dialog med interessenter og administrative opgaver. Det forventes, at du studerer en relevant uddannelse og har interesse i grøn omstilling.
Har du interesse for by- og landskabsplanlægning, den grønne omstilling og udviklingen af fremtidens energiprojekter? Har du lyst til at få ansvar, arbejde tæt på beslutningerne og være med hele vejen fra den første screening af et område til udviklingen af et konkret projekt? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i St. Jørgens Plan- og Projektudviklingsteam
Vi er et dansk energiselskab med stærk lokal forankring, der udvikler og opfører storskala energiprojekter inden for sol, vind og energilagring. Vi arbejder med komplekse projekter i Danmark, Færøerne og Sverige og har en ambitiøs vækstrejse foran os. Kulturen er præget af høj faglighed, entreprenørånd og korte beslutningsveje. Her er der plads til at tage ansvar, få indflydelse og udvikle sig i takt med virksomhedens vækst.
Som studentermedhjælper i Plan- og Projektudviklingsteamet bliver du en vigtig støttefunktion for teamet og får en bred berøringsflade på tværs af organisationen.
Stillingen består overordnet af to spor:
For det første vil du blive involveret i vores igangværende projekter og hjælpe med at sikre fremdrift i de mange forskellige processer, der er forbundet med udviklingen af større VE-projekter.
For det andet bliver du en del af den mere opportunistiske og udviklende del af arbejdet, hvor vi løbende screener nye områder, undersøger potentialer, indgår i nye dialoger og arbejder med at udvikle idéer og projekter fra A-Z.
Du vil derfor få mulighed for at følge og bidrage til projekter gennem hele udviklingsforløbet – fra screening af jord og analyse af projektmuligheder til dialog med interessenter, udarbejdelse af lokalplan og VVM samt den endelige byggetilladelse.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Du vil få en alsidig hverdag, hvor du nogle dage arbejder på at kontakte jordejere/naboer eller screening af nye projekter på kontoret, mens du andre dage kan være med til et møde med en kommune, en jordejer eller andre interessenter. Der vil også være behov for, at du indimellem deltager i aktiviteter rundt omkring i Danmark og derfor vil være afsted et par dage.
Vi er en virksomhed med høje ambitioner og en flad organisation, hvor der er kort fra idé til handling. Det betyder også, at du som student ikke blot får en supportfunktion i baggrunden. Du bliver en aktiv del af projekterne og får mulighed for at arbejde tæt sammen med kollegaer på tværs af St. Jørgen.
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og gerne er omkring slutningen af din bachelor eller starten af din kandidatuddannelse. Vi forestiller os, at du læser Byplanlægning, Geografi, Landinspektørvidenskab, Landskabsarkitektur eller en anden relevant uddannelse.
Det vigtigste er dog ikke din præcise uddannelsesretning, men din nysgerrighed og interesse for, hvordan man udvikler konkrete projekter i krydsfeltet mellem arealer, lokalsamfund, myndigheder, politik og den grønne omstilling.
Det er et plus, hvis du har kendskab til GIS-værktøjer, Planloven eller miljøvurderingslovgivningen, men det er ikke et krav. Det samme gælder erfaring med kommunale eller politiske beslutningsprocesser – det vigtigste er, at du har lyst til at lære mere om, hvordan projekter bliver udviklet og behandlet på kommunalt niveau.
Vi håber desuden, at du:
Hos St. Jørgen får du mulighed for at komme tæt på udviklingen af nogle af Danmarks og Nordens fremtidige energiprojekter. Du bliver en del af en organisation med en høj grad af tillid og ansvar. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når medarbejdere får mulighed for at tage ejerskab, bringe idéer til bordet og selv drive opgaver fremad – samtidig med, at der altid er dygtige kollegaer at sparre med.
Som student får du en stejl læringskurve og mulighed for at arbejde tæt sammen med kollegaer, rådgivere og beslutningstagere med forskellige faglige baggrunde. Du får indblik i hele processen bag udviklingen af større VE-projekter og mulighed for at opbygge både faglig erfaring og et stærkt netværk.
Vi ser stillingen som en mulighed for et længerevarende samarbejde gennem resten af dit studie – og for den rette kandidat kan der efter endt uddannelse være mulighed for at fortsætte i St. Jørgen.