Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Cepheo søger en studentermedhjælper til Business Excellence Team i Aarhus. Du får indblik i Microsoft-licenser og licensfornyelser samt dataanalyse og projekter, der driver væksten i en nordisk Microsoft-partner.
Du er i gang med en bacheloruddannelse (HA, HA jur., BSc Economics and Business Administration eller lignende) og er 100-meter-mester i Excel. Arbejdstiden er 10–15 timer om ugen med fleksibilitet til eksamensperioder og hurtig start.
Er du i gang med en bacheloruddannelse inden for erhvervsøkonomi, erhvervsret eller lignende, og vil du gerne opbygge erfaring i en moderne IT-virksomhed i vækst? Hos Cepheo søger vi en nysgerrig og initiativrig studentermedhjælper til vores Business Excellence Team. Her får du mulighed for at arbejde tæt på forretningen, opnå indsigt i software- og licensforretningen, samt bidrage til processer og projekter, der understøtter væksten i en af Nordens førende Microsoft-partnere.
Cepheo
Cepheo er en nordisk mellemstor Microsoft Dynamics 365 virksomhed i rivende udvikling, som skal vækste til dobbelt størrelse hen over de næste år – og den rejse kan du blive en del af.
Cepheo gør virksomheder i stand til at tilpasse sig og få succes i en verden i forandring. Med lokationer i hele Norden og Polen og årtiers erfaring med at implementere og udvikle branchespecifikke løsninger baseret på Microsoft-platformen, hjælper vi vores kunder med at bruge teknologi og data til at træffe mere informerede beslutninger og optimere den daglige drift.
Som vores studentermedhjælper til Business Excellence Team vil du blive tilknyttede området ’Microsoft licenser’ og få værdifuld indsigt i, hvordan licensverdenen bidrager til forretningsmæssig succes i en voksende nordisk organisation.
Vi forestiller os, at du er i gang med en bacheloruddannelse inden for erhvervsøkonomi (HA), erhvervsret (HA jur.), Economics and Business Administration (BSc) eller lignende.
Du er 100-meter-mester i Excel og trives med at skabe struktur, overblik og indsigt gennem data. Samtidig er du nysgerrig på Microsofts univers og interesserer dig for, hvordan teknologi og forretning spiller sammen. Du arbejder struktureret, tager initiativ og trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde på tværs i teamet. Samtidig har du stærke kommunikations- og samarbejdsevner og evner at navigere på tværs af forskellige interessenter.
Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Kendskab til et skandinavisk sprog er en fordel, men ikke et krav.
Lokation: Aarhus, Runevej 2A, 8210 Aarhus V
Arbejdstid: Ca. 10-15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder
Startdato: Hurtigst muligt