Una candidatura completa in un minuto
Curriculum e lettera di presentazione personalizzati, pronti da inviare.
Retten i Aarhus, Strafferetssekretariatet, søger en jurastuderende til en 15-timers stilling med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen indebærer forberedelse af sager til retsmøderne og udarbejdelse af udkast til retsbøger og dombøger.
Du forventes at være på mindst 3. semester i jura med særdeles gode teoretiske kundskaber og en særlig interesse for strafferet. Vi lægger vægt på selvstændighed, servicemindedhed og samarbejdsevner. Timelønnen er 145,91 kr. i timen.
Retten i Aarhus, Strafferetssekretariatet, søger en jurastuderende til en 15-timers stilling med tiltrædelse snarest muligt.
Som studentermedhjælper i Strafferetssekretariatet vil du komme til at arbejde med spændende opgaver indenfor det strafferetlige område. Vi forventer, at du varetager opgaverne med stor ansvarlighed og selvstændighed.
Opgaverne vil i det væsentlige bestå i forberedelse af sager til retsmøderne, herunder udarbejdelse af udkast til retsbøger og dombøger. Du vil som udgangspunkt blive oplært indenfor et afgrænset område efter afdelingens behov og med mulighed for udvidelse af arbejdsområdet.
Ansøgere der har gennemført strafferet på 3. semester og/eller påtænker at gennemføre kursusfag i strafferet vil blive foretrukket.
Vi tilbyder en afvekslende hverdag i et travlt og spændende miljø, hvor den enkelte har mulighed for at arbejde selvstændigt. Vi har et godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrænser og med en god og humørfyldt omgangstone.
Vi arbejder hver dag på at leve op til Danmarks Domstoles mål om at være en attraktiv arbejdsplads blandt andet ved at arbejde målrettet med vidensdeling.
Retten i Aarhus har i alt ca. 125 medarbejdere, heraf ca. 30 jurister, som er delt på adresserne Vester Allé 10 og Vester Allé 12.
Retten har gratis frugtordning og kaffeordning og en fælles personaleforening.
Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten.
Du aflønnes med det faktiske antal arbejdstimer; dog maksimalt 15 timer om ugen i gennemsnit. Timelønnen udgør for tiden 145,91 kr. i timen i aktuelt niveau.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen i Strafferetssekretariatet, kan du kontakte funktionschef Christel Stigaard på tlf. 20293304.
Du kan læse mere om Retten i Aarhus på rettens hjemmeside: www.domstol.dk/aarhus