Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
ØENS Rådgivningshus søger en studerende på jurastudiet til et spændende studiejob i en travl advokatpraksis. Du bliver tilknyttet hele afdelingen og får en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver, herunder informationssøgning, fakturering, klargøring af processkrifter og sager.
Efter cirka et år vil du kunne varetage mere krævende opgaver inden for inkasso, lejeret, selskabsret samt familie- og arveret, og du får mulighed for at deltage i retsmøder og udarbejde notater.
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af et stærkt team med nogle af de bedste jurastuderende. Som stud.jur. bliver du tilknyttet hele afdelingen og får derfor en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver. Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Hos ØENS tror vi på frihed under ansvar. Er du den rette, får du mulighed for løbende at udvikle dig og varetage mere krævende opgaver, i takt med at du får erfaring. Efter cirka et år vil du forventeligt kunne beskæftige dig mere indgående med flere retsområder, herunder inkasso, lejeret, selskabsret samt familie- og arveret. Du kan blandt andet få mulighed for at:
Med tiden får du i høj grad mulighed for at prøve juraen af i praksis. Du får samtidig frihed til at tage ansvar og gøre en konkret forskel i tæt samarbejde med afdelingens øvrige jurister.
Du er på første år af jurastudiet og taler og skriver fejlfrit dansk. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har topkarakterer, for høje karakterer er ikke alt. Hos ØENS ser vi på det hele menneske. Vi lægger vægt på, at du:
Det er ikke et krav, at du har erfaring fra et advokatkontor, en retshjælp eller lignende.
Vi tilbyder et spændende studiejob på 15–20 timer om ugen fordelt på to til tre arbejdsdage. Du får mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder. Samtidig udviser vi naturligvis forståelse og fleksibilitet i forbindelse med eksamenslæsning og større skriftlige opgaver – ligesom vi forventer fleksibilitet den anden vej. Hos ØENS får du desuden mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer, blandt andet gennem deltagelse i ØENS Akademi.
Virksomhedens succes er også din succes. Derfor forventer vi, at du tager medansvar for vores fælles fremtid og naturligt bidrager med idéer til, hvordan vi kan forbedre og effektivisere vores opgaveløsning og arbejdsgange. En løsningsorienteret og proaktiv tilgang vil derfor være et markant fortrin.
Send din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link. Vi holder samtaler løbende og forventer opstart snarest muligt.
ØENS er et samarbejde mellem ØENS Advokatfirma, ØENS Ejendomsadministration og ØENS Virksomhedsadministration. Vi deler dejlige, åbne og lyse lokaler på Lergravsvej, Amager, med højt til loftet og plads til begejstring. Vi dyrker og værdsætter den gode stemning, da vi tror på, at glade medarbejdere er gode medarbejdere. Og det virker! På kontoret sørger dine enormt dygtige, fremtidige kolleger hver eneste dag for at gøre en seriøs forskel for vores kunder og hinanden – det er det, vi kalder rådgivning i øjenhøjde! Hos ØENS gør vi, hvad vi siger, og siger, hvad vi gør. Vi tror på frihed under ansvar og at man kommer længst med ærlighed – altid. Derfor vil du her opleve frihed under ansvar, nærværsledelse og formaliseret videndeling i stort omfang.