A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse søger en cybersikkerhedskonsulent til at styrke governance, risk og compliance i en organisation, hvor it understøtter uddannelse, forskning og professionel praksis hver dag.
Du bliver bindeled mellem sikkerhedskrav, it-løsninger samt den praktiske hverdag i organisationen. Du arbejder tæt med vores informationssikkerhedskonsulent og Team IT for at gøre politikker, retningslinjer og kontroller konkrete og anvendelige i praksis.
Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse
Vil du være med til at styrke cybersikkerheden i en organisation, hvor it understøtter uddannelse, forskning og professionel praksis hver dag? I Team IT udvider vi teamet med en kollega, der får en central rolle i arbejdet med governance, risk og compliance inden for cybersikkerhed. Som vores nye cybersikkerhedskonsulent bliver du bindeled mellem sikkerhedskrav, it-løsninger samt den praktiske hverdag i organisationen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores informationssikkerhedskonsulent og øvrige kolleger i Team IT, hvor systemadministratorer og andre tekniske specialister bidrager til implementering og tekniske kontroller. Din opgave bliver at skabe struktur, overblik og sikre fremdrift på vores cybersikkerhed, så politikker, retningslinjer og kontroller bliver konkrete, dokumenterede og anvendelige i praksis.
Du trives i krydsfeltet mellem cybersikkerhed, dokumentation, risikostyring og organisatorisk forankring. Du skal ikke være den, der selv konfigurerer alle tekniske løsninger - men du skal kunne forstå sikkerhedskravene godt nok til at omsætte dem til klare politikker, retningslinjer, kontroller og opfølgningsaktiviteter.
Du er analytisk, struktureret og god til at skabe fremdrift i opgaver, hvor der både er behov for overblik, dokumentation og dialog med forskellige fagligheder. Du kan kommunikere klart med både tekniske specialister og administrativt personale, undervisere og forskere. Du har lyst til at være med til at opbygge en ny funktion, hvor rammer, metoder, arbejdsgange og organisationen skal modnes over tid.
Du har erfaring med implementering af CIS18 kontrollerne eller statens tekniske minimumskrav til it-sikkerhed og også gerne ISO 27001/27002. Har du samtidig viden om informationssikkerhed og GDPR, er det et plus. Det vigtigste er dog, at du har interesse og erfaring indenfor cybersikkerhed og kan omsætte krav og rammeværk til noget, der kan bruges i en travl it-organisation.
Stillingen er ny, og du får derfor mulighed for at være med til at præge både indhold, prioriteringer og arbejdsform i samarbejde med resten af teamet. Opgaverne vil udvikle sig, men vil blandt andet omfatte:
I Digital er vi 27 medarbejdere fordelt på 3 teams, der brænder for at lave gode digitale løsninger til hele Absalon. Vi har et bredt katalog af services og kompetencer i brugersupport, netværk, systemudvikling, projektledelse, didaktik, læringsteknologier, digitalisering, rapportering, analyser med mere.
Vi anstrenger os for at være servicemindede og kompetente partnere, i alt hvad vi laver. Vi har en uhøjtidelig omgangsform og vores lattermuskler er veltrænede. Vi nyder gerne kage, men vi har også en sund og varieret kantineordning og mulighed for at træne i vores fitnesslokale eller på de mange trapper, der er på campus. Vi holder til på Absalons nye campus lige ved Slagelse station, og du vil få en af Slagelses bedste udsigter fra dit skrivebord.
Stillingen hører til i Team IT, hvis primære ansvarsområder er server- og netværksdrift, devicehåndtering, cybersikkerhed, support, integrationer, informationssikkerhed m.v.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 14 uddannelser uddanner mennesker, der med høj faglighed og professionalisme skaber værdi i det samfund, de er en del af. Vores uddannelser går tæt på den enkelte studerendes drømme og potentialer, tæt på den praksis de skal virke i og på de mennesker og fællesskaber, de skal gøre en mærkbar forskel for.
I en ny sjællandsk storregion er det afgørende at have blik for både de store linjer, det lokale og det nære. De mennesker, der uddanner sig på Absalon, løfter andre mennesker og skaber muligheder og udvikling dér, hvor de bor og arbejder.
Det er vores ambition at skabe praksisnære uddannelser af høj kvalitet og give de studerende de bedste forudsætninger for at udvikle sig til kompetente professionelle. Og vi vil styrke mulighederne for, at de kan skabe en karriere, der til enhver tid matcher deres faglige interesser og ambitioner - og det ansvar de tager i vores samfund.
Vi er 850 medarbejdere, vi har 8.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
Stillingen er på fuld tid
Vi vil gerne have at du begynder senest den 1. januar 2027.
Afhængigt af din anciennitet og uddannelsesbaggrund vil en forventet løn ligge mellem 35.000 kr. og 45.000 kr. pr. måned ekskl. pension. Hertil kommer der et pensionsbidrag på 16,68% eller 18,07% afhængig af din uddannelsesbaggrund.
Adresse
Sdr.Stationsvej 30
4200 Slagelse
Danmark