Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Rigspolitiet søger to nye kolleger til en ny sektion i Koncern IT, hvor du vil være med til at definere strategi og planer og støtte centre med indsigt, uddannelse og assistance til digital udvikling.
Du får kontakt med forretningen og it-domæner, driver opgaver fremad og bidrager til sikker og stabil implementering af teknologiske muligheder. Arbejdet placeres primært i Aarhus med møder i København.
Vil du være med til at udforske og implementere teknologiske løsninger, der kan styrke arbejdet med digitalisering, effektivisering og innovation internt i Koncern IT?
Den teknologiske udvikling accelererer hastigt, og særligt AI og agentbaseret AI forventes at få stor betydning for måden man bygger, moderniserer og anskaffer software og infrastruktur. Derfor har vi etableret en ny enhed, med fokus på nytænkning og afsøgning af digitale udviklingsmuligheder for it-understøttelse, der kan sikre, at nye teknologiske muligheder omsættes til værdiskabende løsninger for organisationen. I tæt samarbejde med Koncern IT’s centre vil du udvikle og fremlægge nytænkende forslag og konkrete tekniske løsninger, der skal understøtte og videreudvikle Koncern IT’s arbejdsområder. Vi søger indledningsvis 2 nye kolleger til vores team.
Du vil får en central rolle i at definere strategi og planer for den nye sektion sammen med vores sektionsleder. Du bliver en del af et hold, der kan støtte vores centre med indsigt, uddannelse og assistance til gennemførelse af digital udvikling. Du vil skulle arbejde bredt i organisationen og dermed komme i kontakt med bredt udsnit af vores opgaver, eksempelvis udvikling af systemintegrationer, konvertering af data, overvågning af infrastruktur, SOC overvågning osv. Du får en væsentlig aktie i, at vi får en sikker og stabil metode til at omsætte teknologiske muligheder til beslutningsoplæg, og en efterfølgende effektiv implementering i praksis.
Du elsker en god udfordring og er nysgerrig på, hvordan vi kan finde på nye løsninger på klassiske problemer.
Når du får ansvaret for en opgave, forventer vi, at du selv kan skabe overblik, lægge en plan, involvere de relevante mennesker og drive arbejdet fremad - naturligvis i samarbejde med sektionslederen og dine kollegaer.
Det vigtigste er, at du:
Vi er åbne for forskellige faglige baggrunde. Du kan være forretningsanalytiker, UX specialist, product owner eller noget lignende. Du kan have teknisk indsigt eller være skarp til at forstå teknologi uden at have det dybe kendskab.
Du bliver en del af en ny sektion, hvor du får mulighed for at være med fra starten. Vi har en vigtig opgave og en klar ambition, og vi skal sammen finde den bedste måde at løse den på. Du kommer til at bidrage til at forme sektionens kultur, mål og resultater sammen med os.
Du kommer derudover til at arbejde på tværs af en stor statslig organisation og får kontakt med både forretningen, Koncern IT’s forskellige faglige domæner og ledelsen.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT. Du vil primært arbejde fra vores lokation i Aarhus, men skal forvente løbende mødedeltagelse mv. fra vores hovedlokation i København.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte centerchef Ulrik Bundgaard på tlf. .
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Ud over ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 21 september 2026
Samtaler: Vi forventer at afholde samtaler i uge 39-41. Processen består af to samtalerunder, hvor anden samtale vil indeholde en case med udgangspunkt i en relevant problemstilling for stillingen.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 14 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi sørger for, at politiet har de rette rammer for politiets arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.