Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Børnehuset Digterparken i Åbyhøj søger en dedikeret pædagogmedhjælper til en 30-timers stilling, midlertidig til og med den 31/10 2027. Stillingen er en del af Åbyhøj Dagtilbud og involverer tæt samarbejde med stuepædagogerne og resten af personalegruppen.
Du bliver en nøgleperson i at sikre en tryg, struktureret hverdag, der støtter barnets trivsel og udvikling gennem pædagogiske aktiviteter og nær voksenkontakt. Der lægges vægt på inklusion, leg, og samspil i fællesskabet.
Vil du gøre en afgørende forskel for børns trivsel og udvikling? I Børnehuset Digterparken i Åbyhøj Dagtilbud søger vi en dedikeret pædagogmedhjælper på 30 timer til en tidsbegrænset stilling frem til d. 31/10 2027, hvor støtteressourcerne skal genansøges.
På stuen har vi uddannet personale, som varetager opgaven med den pædagogiske støtte til barnet som er tildelt ressourcetimer, og det vil være et fælles ansvar at skabe de bedste betingelser for det enkelte barn med behov for støtte, samt hele børnegruppen. Barnet har brug for tæt voksenkontakt, pædagogisk støtte og tryg guidning igennem hele dagen. Du vil sammen med det øvrige personale bibeholde en forudsigelig og struktureret hverdag for barnet, så det oplever trivsel, udvikling og en god plads i børnefællesskabet.
Barnet er tilknyttet en af vores børnehavegrupper, og du vil indgå i et tæt samarbejde med stuepædagogerne og den øvrige medarbejdergruppe om at skabe et fælles inkluderende pædagogisk miljø.
Børnehuset Digterparken er en del af Åbyhøj Dagtilbud, som består af 6 afdelinger. Vi har i alt 81 skønne børn i alderen 0-6 år, som er fordelt på to afdelinger. I vuggestuen er der 3 grupper med op til 11 børn, og i børnehaven er der to grupper med op til 25 børn på hver stue. Vi bruger dagligt legepladsen året rundt og gør brug af vores nærområde i Åbyhøj, samt gør brug af bus til ture rundt i Aarhus.
Vi er en personalegruppe på ca. 18 mennesker med en diversitet i livserfaring og viden inden for det pædagogiske felt. Vi værner om vores gode arbejdsmiljø og har en nysgerrig, konstruktiv og tillidsfuld omgangstone mellem hinanden. Vi ser det som en stor fordel og styrke, at være i bevægelse omkring vores faglighed. Derfor gør vi os umage med at tage godt imod nye kolleger og være tydelig omkring den professionelle hverdagsrytme, men også give plads til nye ideer og faglige refleksioner. Der er en tæt opfølgning i forbindelse med opstarten, så man får de bedste forudsætninger for at være medskabende i den gode opstart på sin nye arbejdsplads.
Børnehuset har madordning, samt en engageret forældregruppe, som bakker op i forbindelse med vores gode traditioner i løbet af årets gang.
Børnehuset Digterparken er et hus som brænder for at skabe et trygt børneliv, med fokus på, at alle børn er en del af børnefællesskabet, derfor er samspil og relationer i fokus. Dagligdagen er præget af en genkendelig struktur og hverdagsrytme, hvor den gode relation mellem voksen og barn altid er et bærende element. Arbejdet kræver dedikerede voksne som kan samarbejde, og som er gode til at reflektere, afstemme og justere sig efter både børnene og hinanden. Vi er et vi og er fælles om, at sikre trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn. Dette gør vi bl.a. gennem god kommunikation, imellem de nærer kollegaer, men også på tværs af huset mellem vuggestue og børnehave. Vi har en anerkendende omgangstone i samspil med børnene, med fokus på at skabe legemiljøer og aktiviteter, som stimulerer børnene ud fra deres interesser og udviklingsniveau. Vi har et tillidsfuldt og tæt samarbejde kollegialt og i samarbejdet med vores forældre, med opmærksomhed på børnenes trivsel og udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 30
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Yderligere oplysninger om os kan læses på vores hjemmeside: Børnehuset Digterparken
Ansøgningsfrist: 03/11 2026
Vi indkalder til samtaler løbende.