Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Ærø Kommune søger en stedfortræder for leder ved Plejecenter Søkilden. Rollen kombinerer sundhedsfaglighed med ledelsesopgaver i en 17-timers stedfortræderfunktion og sundhedsfaglig funktion. Lederen kan være fraværende og rollen udvides til fuld tid med personaleledelsesopgaver.
Du vil være en del af et tæt, tværfagligt team og bidrage til faglig udvikling, dokumentation og en tryg beboeroplevelse. Ansættelse sker med tidlig dialog og fokus på trivsel og kvalitet i plejen.
Stedfortræder for leder ved Plejecenter Søkilden
Spændende mulighed for at kombinere sundhedsfaglighed, ledelse og personlig udvikling på skønne Ærø
Søkilden er et kommunalt plejecenter på Ærø med 32 boliger, hvoraf nogle er særligt indrettet til borgere med demens. Her møder vi hverdagens udfordringer med faglighed, nærvær og en tro på, at livskvalitet kan skabes i små øjeblikke. Vi ser mennesket bag sygdommen og arbejder med at bevare identitet, rytmer og interesser, så beboerne kan føle sig hjemme og trygge. Som medarbejder bliver du en del af et fællesskab, hvor omsorg handler om mere end pleje: det er at skabe ro, dele stjernestunder og finde nye veje til livsglæde. I rollen som stedfortræder tager du samtidig del i ledelsesopgaver i tæt dialog med lederen og balancerer mellem nærvær i hverdagen og ansvar for kolleger og drift.
Timerne i stillingen som stedfortræder er som udgangspunkt fordelt med 17 timer ugentligt til stedfortræderfunktionen, mens den resterende arbejdstid varetages i en sundhedsfaglig funktion, fx som sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent. Når lederen har ferie, er på kursus eller af andre årsager ikke er til stede, udvides stedfortræderrollen til fuld tid, og du varetager de nødvendige personaleledelsesopgaver. Derudover får du, i tæt dialog med lederen, tildelt egne ledelsesopgaver, som du har ansvar for at planlægge og følge til dørs.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder på Søkilden Gitte Noah-Roed på mail gnr@aeroekommune.dk eller efter den 18.11.2026 på telefon 21 28 45 58.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med cirka 700 medarbejder er Ærø Kommune Ærøs største arbejdsplads midt i det Sydfynske Øhav. Hver dag arbejder vi for at skabe de bedste rammer for et trygt og bæredygtigt lokalsamfund.
Vi står på værdierne: sammen kan vi mere, mod til udvikling og et åbent miljø. Hos os er der plads til faglig og personlig udvikling, samtidig med, at vi lægger vægt på fleksibilitet og en god stemning på arbejdspladsen. Vi tror på, at det er sådan, at vi sammen skaber de bedste løsninger - for både borgere og medarbejdere.
24. november 2026
01. januar 2027
Fast ansættelse Fuldtid Morgen, dag, weekend, skiftende arbetdstider Almindelige vilkår
Gitter Noah-Roed, Leder af plejecenter Søkilden