Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Energinet søger en ingeniør med stærkstrømskompetencer til at understøtte tilslutning af forbrugs- og produktionsanlæg til transmissionsnettet.
Du vil arbejde med Grid Codes, sikre compliance og være i tæt sparring med interne specialister samt netkunder i Fredericia og omegn. Særlige forhold om baggrundstjek og sikkerhedsgodkendelse gælder.
Vil du være med til at understøtte den grønne omstilling ved at sikre, at nye forbrugs- og produktionsanlæg kan tages i drift? Er du samarbejds- og løsningsorienteret, og har du lyst til at blive en del af et fagligt miljø med tæt sparring blandt kolleger?
Afdelingen Netregler og Tilslutning tæller 14 kolleger primært med ingeniørbaggrund. Vores afdeling er kendetegnet ved, at vi har et godt og tæt samarbejde, hvor vi vægter kollegial sparring og trivsel højt.
Vi arbejder med at fastsætte drifts- og tekniske krav samt at sikre, at anlæg, der skal tilsluttes transmissionsnettet, overholder disse krav – også i driftsfasen. Vi har derfor en bred kontaktflade både internt i organisationen og eksternt til bl.a. netkunder og rådgivere inden for stærkstrøm, VE-udviklere, forbrugskunder og erhvervsvirksomheder.
På kontoret i Fredericia bidrager du til at sikre en sikker drift af et elsystem i Danmark baseret på vedvarende energi ved tilslutning af forbrugs- energilager og/eller produktionsanlæg til transmissionsnettet. Det gør du ved at sikre, at gældende tekniske krav (Grid Codes og tekniske forskrifter) er kendt og forstået af netkunderne, så anlæggene er compliant, inden de tilsluttes, og mens de er i drift. Du bliver også involveret i distributionsnettenes tilslutning til transmissionsnettet og de tekniske og aftalemæssige forhold herimellem.
Mere konkret er det din opgave at:
Efter det første halve år i jobbet har du dine egne tilslutningssager, som du driver i tæt sparring med erfarne kolleger. Derudover deltager du i faglig sparring med kolleger både i og uden for afdelingen, og du har deltaget i flere møder med netkunder, så du nu er klar til at være mødeleder på dine egne sager. Du har fået en solid forståelse af nettilslutningsprocessen og etableret kontakt til relevante specialister i Energinet. Du har ligeledes opnået en god forståelse for Grid Codes og tekniske forskrifter, som gør dig i stand til at formidle relevante tekniske krav. Samtidig har du fået et dybere indblik i driften af transmissionssystemet, og hvordan afdelingen understøtter driftsbehov.
Vi forventer, at du er uddannet ingeniør inden for det stærkstrømstekniske område. Vores afdeling rummer forskellige erfaringsniveauer, så vi hører gerne fra dig, uanset om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring, da vi tilpasser opgavernes kompleksitet efter den rette kandidats erfaringsniveau. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring med støtte fra erfarne kolleger.
Du har kendskab til og eventuelt erfaring med forskellige typer af produktions-, energilager- eller forbrugsanlæg eller grænsefladerne mellem distributions- og transmissionsnet. Har du set single line diagrammer og hørt om RfG, NC DC eller tekniske forskrifter, er det en fordel. Vi vægter desuden positivt, hvis du har erfaring med at håndtere komplekse sager og mange samarbejdspartnere med til tider modsatrettede dagsordener, hvor du evner at finde konstruktive og gode løsninger såvel som at facilitere den gode dialog.
Som person er du samarbejds- og løsningsorienteret, og du arbejder struktureret og detaljeorienteret. Derudover trives du med mange sideløbende opgaver, som du formår at prioritere i.
Da de netkunder, vi indgår nettilslutningsaftaler med, kommunikerer på enten engelsk eller dansk, er det nødvendigt, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 26. november. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online 2. december og
Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder, Jeanette Bodi Sørensen på tlf. 2428 6113.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her