A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Grundet Bygade søger en autoriseret SSA, der brænder for struktur og klinisk overblik. Stillingen indebærer et introprogram og fokus på trivselsfremme i et tværfagligt team på 17 personer.
Arbejdstiderne er skiftende mellem dag og aften, og der tilbydes et fælles introduktionsforløb samt mulighed for at bidrage til borgernes livskvalitet i en aktiv hverdag.
Er DU SSA med flair for struktur og klinisk overblik? Så er der her en unik chance!
Vi søger en autoriseret SSA med fagligt engagement og klinisk blik. Som vores kollega vil vi tage godt imod dig med et individuelt introprogram. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og samarbejder om at vedligeholde og pleje den gode trivsel, vi har.
Som SSA får du et særligt ansvar for de sundhedsfaglige opgaver med fokus på dokumentation, medicin og borgernes generelle helbred.
Grundet Bygade 19B er et farverigt hus med 14 skønne fysisk velfungerende borgere med forskellige udviklingshandicap. Borgerne bor i 2-værelses lejligheder omkring Multihuset (fælleshus).
I Multihuset er der cafe, køkken, krearum, personalekontor mv. Hverdagen består af skiftende opgaver såsom samtaler, aktiviteter, medicinhåndtering, enkelte plejeopgaver, guidning til personlig pleje, støtte til oprydning, rengøring og tøjvask. Støtte til ture ud af huset og mange flere interessante opgaver. Vi har fokus på at være nytænkende, kreative og omsorgsfulde i arbejdet med borgerne.
Vi er en tværfaglig personalegruppe på 17 personer bestående af pædagoger, SSA’er, ergoterapeuter, kok og afdelingsleder. Vi vægter fagfagligheden og de tværfaglige kompetencer højt. Alle arbejder ud fra metoder som bl.a. LA2U og KRAP. Ligeledes arbejder vi med sanseprofiler fra Sensory Profile.
Vi arbejder alle årets 365 dage. Der er jul/nytårsrul, som i år er dækket ind. Arbejdstiderne er skiftende og ligger mellem kl. 07.00-23.00 fordelt på dag- og aftenvagter. Der er tilknyttet 2 faste vågne nattevagtskollegaer til afdelingen. Du vil skulle arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.
I Bo-Vejle arbejder vi ud fra vores kulturgrundlag og det professionelle arbejdsfællesskab, hvor vi støtter borgeren i at leve det liv, der giver mening, og er motiverende for den enkelte. Et liv med selvhjulpenhed, hvor borgeren med tilpas støtte kan mestre mest muligt selv.
27. oktober 2026 kl. 23.59.
Samtaler holdes d. 29.10.26 (skriv gerne et ønsket tidspunkt for samtale).
Ansættelse sker efter overenskomsten for social- og sundhedspersonale – SSA, §§ 4-6 om lønfastsættelse.
Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 29.579 kr. / ligger i intervallet 29.579 – 34.898 kr. pr. måned.
Den endelige indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af uddannelse, erfaring og kvalifikationer samt den konkrete tilbudte stilling.
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Grundet Bygade 19B
7100 Vejle
Danmark