Vi søger Social- og sundhedsassistenter, der ønsker at udnytte sine kompetencer fuldt ud.
Brænder du for at afklare, vurdere, pleje og rehabilitere vores borgere og elsker en hverdag, hvor ikke to dage er ens, så skal du læse videre.
Stillingerne er i blandede vagter på 37 timer pr. uge med arbejde hver 2. eller 3. weekend. Der tages hensyn til balance mellem privatliv og arbejdsliv i videst muligt omfang.
Alle Guldborgsund kommunes sundhed og omsorgspladser er samlet på Solgården, og vi arbejder fokuseret på, at de borgere, der visiteres hertil, bliver hjulpet videre til netop det, de har brug for.
Vores borgere på sundheds og omsorgspladserne kommer enten direkte fra sygehuset eller hjemmefra og har behov for pleje, behandling og træning, så de kan komme så tæt på deres habituelle niveau som muligt, - eller det afklares, om der er behov for øget hjælp, anden bolig og så videre.
Det kræver stærke faglige kompetencer og overblik.
Vi arbejder i tværfaglige teams bestående af SSA, SSH, PAU samt vores fast tilknyttede centersygeplejersker. Derudover har vi tilknyttet ergo og fysioterapeuter. Vores husassistenter sørger for de praktiske opgaver omkring borgerne såsom fx tøjvask og rengøring. Køkkenpersonalet sørger for fantastisk mad.
Vores borgere tilbydes også adspredelse og aktiviteter sammen med vores aktivitetsmedarbejdere og frivillige.
Solgården har 29 midlertidige døgnopholdspladser.
Stillingerne er til besættelse 1. januar 2026 eller efter aftale.
Vi søger kollegaer der:
- er uddannet Social- og sundhedsassistent.
- Vægter faglighed og kvalitet højt.
- Gode IT-kundskaber - vi anvender NEXUS; kendskab hertil er en fordel, men ikke et krav.
- Har en respektfuld og anerkendende tilgang til alle både borgere, pårørende og kollegaer.
- Kan reflektere over egen praksis og vil udvikle sig.
- Gerne deler ud af sin faglighed til andre.
- Har humor og godt humør og finder det naturligt at bidrage og være en aktiv del af et godt arbejdsmiljø.
- Ser det spændende i, ofte at modtage nye borgere med komplekse behov for hjælp og støtte.
Vi tilbyder:
- Alsidige opgaver med høj grad af delegering, så du udnytter dine kompetencer inden for sundhedsydelserne indenfor dit fagområde.
- Kompetente og engagerede kollegaer, som anvender såvel deres faglige som personlige kompetencer i opgaveløsningen.
- Nærværende og synlig ledelse.
- En arbejdsplads, der hele tiden er i udvikling.
- Et afvekslende job med mulighed for udvikling og kompetenceløft samt indflydelse på arbejdsopgaver.
- Daglig faglige sparrings- og undervisningsmøder
- Stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst.
Flere oplysninger
På hverdage imellem kl. 8-15 Plejeboligleder Malene Larsen på tlf. 25181205
Ansøgningsfrist: 22/11-26 kl. 00.00
Ansættelsessamtaler afholdes 26/11-26