A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Middelfart Kommune søger en SSA med planlæggerfunktion til Helhedsplejen Strib. Du bliver en ny nøgleperson i rute- og vagtplanlægning og arbejder sammen med en planlæggerkollega for at sikre sammenhæng mellem borgernes behov og ressourcer. Du bidrager til udvikling af Pondoo og tilpasser løbende planer.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med arbejdstid 06.30–15.00 og en ugentlig dag til kl. 16.00, med arbejdssted i Middelfart. Ansøgning og samtaler følger tidsplanen i opslaget.
Vil du være med til at forme fremtidens planlægning i ældreplejen?
Helhedsplejen Strib søger en social- og sundhedsassistent, der har interesse for planlægning, koordinering og udvikling.
Vi står foran en spændende udvikling med implementeringen af Pondoo, et AI-baseret planlægningssystem, der skal understøtte vores arbejde med rute- og vagtplanlægning. Implementeringen bliver en vigtig opgave det kommende år, og du får mulighed for at spille en central rolle i udviklingen af nye arbejdsgange og løsninger.
Da vi endnu ikke kender det fulde potentiale af Pondoo, kan planlæggerfunktionens indhold udvikle sig over tid. I takt med implementeringen af Pondoo forventer vi således, at opgaverne i planlæggerfunktionen ændrer sig. På sigt kan der blive mere tid til at understøtte den daglige drift og kerneopgaven hos borgerne, samtidig med at planlægningsopgaverne fortsat løses med høj kvalitet.
Som SSA med planlæggerfunktion bliver du, sammen med din planlæggerkollega, en vigtig nøgleperson i den daglige drift. Du arbejder med planlægning af ruter og vagter, sikrer sammenhæng mellem borgernes behov og de tilgængelige ressourcer og bidrager til løbende optimering af driften.
Yderligere informationer om stillingen kan du få ved at sende en mail til helhedsplejeleder Lis Rasmussen på Lis.Rasmussen@middelfart.dk
Har du lyst til at kombinere din sundhedsfaglige erfaring med planlægning, udvikling og samarbejde, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk