Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Mercantec søger en SPS-medarbejder til Data- og IT-uddannelserne, der kan yde social og pædagogisk støtte til elever bevilget SPS-støtte, eksempelvis ved læsevanskeligheder.
Stillingen er 20 timer om ugen og løber til 30. juni 2027, ansættelse som timelærer jf. gældende aftale. Vi lægger vægt på relationer, struktur, selvstændighed og samarbejde for at styrke læring og trivsel.
SPS-medarbejder til Data- og IT-uddannelserne
Vil du gøre en forskel for unge mennesker og være med til at skabe de bedste forudsætninger for læring, trivsel og gennemførelse af en uddannelse?
Vi søger en SPS-medarbejder, som vil understøtte undervisningen, læringen og trivslen for elever på vores Data- og IT-uddannelser. Du yder social og pædagogisk støtte til elever, som er bevilget SPS-støtte, eksempelvis på grund af læsevanskeligheder, diagnoser eller lignende udfordringer.
Støtten foregår ofte i undervisningen, hvor du hjælper eleverne med struktur, overblik og deltagelse i uddannelsen. Der kan også være tale om individuelle samtaler og støtteforløb.
Derudover vil du lejlighedsvis bidrage til brobygningsaktiviteter for grundskoleelever gennem oplæg og aktiviteter, der giver de unge indblik i mulighederne inden for data- og IT-området.
Du bliver en del af et engageret uddannelsesmiljø, hvor vi arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for elevernes læring, udvikling og succes.
Du har en pædagogisk, undervisningsmæssig eller anden relevant baggrund og trives i arbejdet med unge mennesker.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Det er en fordel, hvis du har kendskab til SPS-området eller erfaring med støtte til unge med særlige behov, men det er ikke et krav.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 20 timer pr. uge med ansættelse snarest muligt og frem til 30. juni 2027.
Ansættelse sker som timelærer jf. gældende aftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet.
Ansøgningsfristen er 9. september, og vi holder samtaler snarest muligt herefter.
Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her
Vi glæder os til at høre fra dig.
Mercantec danner bro mellem uddannelse og erhvervsliv og er kendt for et højt fagligt niveau. Vores uddannelser er relevante for både den enkelte, erhvervslivet og samfundet. Vi skaber værdi ved at motivere elever og kursister til at være opfindsomme og finde de løsninger, der virker bedst i praksis. Vi bygger bro mellem hjerne og hænder, mellem viden og virkelighed.
Vi er oprigtigt nysgerrige på vores omverdens behov for kompetencer. Når nye behov opstår, matcher vi dem med nye fag, kurser og uddannelser.
På Mercantec giver vi plads til forskellighed: Forskellige baggrunde, forudsætninger og ambitioner, men vi kræver af vores elever og kursister, at de oparbejder en faglig stolthed. Læring, udvikling, mestring og stolthed går hånd i hånd på Mercantec.Vores gennemgående værdier er professionalisme, at være rollemodeller, omsorg og at være frontløbere.
Mercantec er Viborgs største uddannelsesinstitution med ca. 500 medarbejdere. Hvert år går ca. 20.000 personer gennem vores døre for at gennemføre et kursus eller uddannelsesforløb på vores adresser i Viborg og Ulfborg.