A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Bredagerskolen i Vejle Kommune søger en tysk- og engelsklærer til udskoling og mellemtrin. Stillingen kræver en læreruddannelse med tysk (og gerne engelsk og idræt), og du vil bidrage til variation i undervisningen og elevudvikling i et stærkt fagligt miljø.
Du får tæt teamarbejde, mulighed for fortsat udvikling gennem CO-teaching og engagement i skolens arbejde med trivsel, verdensmål og digital dannelse. Ansættelse er fuldtid fra 1. november 2026.
Er du fagligt kompetent, brænder for dine fag, relationelt dygtig og kan du bl.a. undervise i tysk og engelsk i vores udskoling, så har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt fagligt miljø på Bredagerskolen.
Vi søger en tysk- og engelsklærer, der med stort engagement og vilje til at udvikle alle vores elever, vil sikre at vores elever får varieret undervisning på et højt niveau, samt sørge for, at alle elever udvikler sig fagligt. Vores udskoling og mellemtrin, Udgård og Midgård, er to- eller tre-sporet. Der er et stærkt sammenhold i afdelingerne, hvor vi bl.a. mødes om samlinger, fagdage, alternative uger m.m. Vi har tæt samarbejde i vores teams og afdelingsledere, der er tæt på i hverdagen.
Bredagerskolen er en af Vejle Kommunes store folkeskoler og har en lang tradition for pædagogisk udvikling.
Nogle af vores igangværende indsatsområder er: Fortsat udvikling af professionelle læringsfællesskaber, at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever bl.a. gennem CO-teaching og at sikre læringsprogression for alle elever.
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med mulighed for nedsat tid - hvis dette ønskes. Tiltrædelse 1. november 2026.
Ansøgningen med relevante bilag skal være os i hænde senest torsdag den 3. september 2026. Vi holder samtaler mandag og tirsdag i uge 40 i tidsrummet kl. 13.00-17.00.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvad du kan, hvem du er og hvorfor vi skal ansætte dig.
Har du spørgsmål til stillingen eller skolen, er du velkommen til at kontakte Viceskoleleder Maria Nørskov på tlf. 2131 9477. Send evt. en sms, så vil du blive ringet op.
Du kan også bruge et af de nedenstående links, hvis du ønsker at vide mere om Bredagerskolen og Vejle Kommunes skolevæsen
https://bredagerskolen.aula.dk/
https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/skole-og-uddannelse/
Uddannelse & Læring - Vejle Kommune
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.