Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Politi Denmark søger en engageret kandidat til et 3-årigt specialiseringsforløb i NSK, med fokus på økonomisk kriminalitet og kompleks efterforskning. Stillingen er tidsbegrænset og omfatter uddannelse og praktisk praksis i Center for Økonomisk Kriminalitet og NSK.
Du skal være politiuddannet og kunne sikkerhedsgodkendes. Stillingen forventes besat 1. marts 2027 og kræver god tværfaglig forståelse samt vilje til læring og fortsat udvikling.
Ønsker du at specialisere dig inden for økonomisk kriminalitet? Så er det nye 3-årige specialiseringsforløb inden for efterforskning i NSK netop noget for dig.
I NSK, Efterforskning dyrker vi efterforskningsdisciplinen, når vi bekæmper kompleks økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og IT-relateret økonomisk kriminalitet. I vores arbejde har vi stort fokus på læring og tværfaglighed, og vi stræber hele tiden efter at udvikle os.
Du indgår i et 3-årigt specialiseringsforløb, hvor du stiller skarpt på fagområdet inden for økonomisk kriminalitet.
Under forløbet vil du afprøve og styrke dine kompetencer yderligere i arbejdet med komplekse sager. Samtidig skal du gennemføre uddannelse, som understøtter det højere niveau af specialisering på det pågældende område.
Du vil efter specialiseringsforløbet have oparbejdet stærke fagspecifikke kompetencer i Center for Økonomisk Kriminalitet, som primært arbejder med efterforskning mod forskellige områder af den økonomiske kriminalitet, herunder skatte-/momsunddragelse, bedrageri og hvidvask.
Som vores nye kollega har du solid efterforskningserfaring og gerne viden inden for områderne bedrageri, skattesvig og hvidvask. Det kan være efterforskningserfaring, som er opnået igennem det almindelige arbejde og kompetenceopbygning i din politikreds eller i NSK.
Erfaring med brug af politiets aflytningssystem, PedPoint, bistand fra efterforskningsstøttefunktioner mv. vil være en fordel, men ikke et krav.
Vi forventer, at du motiveres af opgaveløsning igennem samarbejde med flere forskellige faggrupper. Du arbejder struktureret og har et godt overblik.
Derudover er det vigtigt, at du har evne og vilje til at lære nyt med appetit på fortsat udvikling.
Stillingen er til besættelse 1. marts 2027.
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.
Du stationeres i en tidsbegrænset stilling i 3 år i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Center for økonomisk vest på adressen, Jegstrupvej 3, Hasselager.
Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du på ny i den politikreds, hvor du har fast stationering.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEM. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Morten Vegger på telefon 30431550.
Ansøgningsfrist: den 21. september 2026.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet.
Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.
Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbart forlængelse af ansøgningsfristen.
Vi gør opmærksom på, at dette opslag er en del af en større rekrutteringsproces i NSK, hvorfor du som ansøger først kan forvente at modtage endeligt tilsagn om en stilling eller afslag på den ansøgte stilling medio december 2026.
I National enhed for Særlig Kriminalitet bliver du en del af en landsdækkende specialenhed, hvor højt specialiserede fagfolk arbejder tæt sammen med et fælles formål: at beskytte Danmark mod den mest komplekse og samfundsskadelige kriminalitet. Det er en særlig opgave.
Vi efterforsker og strafforfølger komplekse sager inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Derudover understøtter vi også politikredsene i hele Rigsfællesskabet med vores særlige ekspertise i kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.
Når du træder ind ad døren i National enhed for Særlig Kriminalitet, møder du politifolk, anklagere, analytikere, teknikere, it-specialister, administrative og mange andre fagligheder. Vi er mange – og vi er forskellige. Du får godt 1.200 dedikerede kolleger, der trods forskelligheder har det til fælles, at vi alle bidrager med hver vores særlige styrke og dybe faglighed.
Kriminaliteten udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til os. Derfor prioriterer vi faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde højt.
I National enhed for Særlig Kriminalitet finder vi stor mening i vores arbejde, fordi vores opgaver har et klart og vigtigt formål. Det, vi gør, bidrager direkte til at beskytte samfundet og styrke retssikkerheden. Det er et særligt ansvar. Det er derfor, vi arbejder i National enhed for Særlig Kriminalitet.