Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Familierådgivningen i Helsingør Kommune søger en specialfaglig leder til at styre specialteamet og skoleteamene. Du får det faglige og personaleansvar og skal sætte retning i et område med høj kompleksitet og stærkt fokus på retssikkerhed.
Du arbejder tæt sammen med den socialfaglige leder og koordinatorer og bidrager til ensartet myndighedspraksis samt tværfagligt samarbejde mellem specialområdet, almenområdet og andre enheder.
Stærk specialfaglighed, tydelig ledelse og sammenhæng på tværs
Vil du stå i spidsen for et fagligt komplekst område, hvor sikker myndighedspraksis, specialiseret viden og tværprofessionelle løsninger skal gå hånd i hånd? Vi søger en specialfaglig leder, som får ansvar for specialteamet og skoleteamene og bliver en central del af Familierådgivningens nye ledelsesorganisering.
Om opgaven
Som specialfaglig leder bliver du nærmeste leder for medarbejderne i specialteamet og skoleteamene. Du får både fagligt ansvar og personaleansvar og skal skabe en tydelig faglig retning på et område med høj kompleksitet, betydelige krav til retssikkerhed og et tæt samspil med andre dele af kommunen.
Du skal sammen med lederen af Familierådgivningen, den socialfaglige leder og de faglige koordinatorer sikre en ensartet, lovmedholdelig og rettidig myndighedspraksis. Samtidig skal du være med til at udvikle samarbejdet mellem specialområdet, almenområdet og de øvrige indsatser omkring børn, unge og familier.
Dine vigtigste ledelsesopgaver
Vi leder efter dig, der
Som person
Du trives med kompleksitet uden at gøre tingene mere komplicerede end nødvendigt. Du er fagligt nysgerrig og analytisk, men også relationelt stærk og tilgængelig i hverdagen. Du kan skabe ro og retning, når der er forskellige hensyn på spil, og du tør træffe beslutninger og følge dem til dørs.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et tæt ledelsesfællesskab med lederen af Familierådgivningen, den socialfaglige leder og de faglige koordinatorer. Du får reel mulighed for at præge den nye organisering og udviklingen af specialområdet i en afdeling med høje ambitioner for både faglig kvalitet og arbejdsmiljø. Vi har en åben og uformel omgangstone og lægger vægt på et ledelsesfællesskab, hvor vi kan være fagligt uenige, træffe fælles beslutninger og hjælpe hinanden med at lykkes.
Om Familierådgivningen
Familierådgivningen er en del af Center for Børn, Unge og Familier i Helsingør Kommune. Vi samarbejder tæt med Familiehuset, udførerområdet, skoler, dagtilbud, psykologfaglige funktioner, SSP og andre dele af kommunen. Vi arbejder for, at børn, unge og familier møder tidligere, rettidige og mere sammenhængende indsatser - og for at specialiseret viden bringes i spil tæt på de fællesskaber, hvor børn og unge lever deres hverdagsliv.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer. Tiltrædelse: 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Ansøgningsfrist: 5. november kl. 23.59.
Første samtale forventes afholdt 16/11 eller 19/11 i forbindelse med første samtale, vil du blive bedt om at tage en test forud for samtalen. Anden samtale 23/11. Der kan indgå en case i anden samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Familierådgivningen Maja Deleuran på tlf. 29 65 80 82.
Forslag: I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.