An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Danske Styrelser, Digitaliseringsstyrelsen, søger souschef i Kontor for tele til at lede et fagligt stærkt team og videreudvikle den digitale teleinfrastruktur. Du vil indgå i den daglige ledelse sammen med kontorcheferne og indgå i chefkredsen i styrelsen.
Stillingen kræver akademisk baggrund samt interesse i budgetstyring, sagsbehandling og forståelse af juridiske problemstillinger i en politisk styret organisation.
Vil du være med til at sikre en velfungerende digital infrastruktur og den videre udvikling af teleområdet? Har du flair for ledelse og lyst til at stå i spidsen for et fagligt stærkt team? Så er stillingen som souschef i Kontor for tele måske noget for dig.
Den danske teleinfrastruktur er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende digitalt samfund. I Kontor for tele arbejder vi for at skabe de bedste rammer for den digitale teleinfrastruktur gennem bl.a. regulering og varetagelse af myndighedsopgaver. Vi prioriterer tæt dialog med virksomheder, myndigheder og øvrige interessenter om den løbende drift og udvikling på området.
Som vores nye souschef vil du, sammen med kontorets to kontorchefer, udgøre den daglige ledelse af kontoret, og du vil få en vigtig rolle i samarbejdet på tværs af kontoret og med andre kontorer i styrelsen og departementet. Herudover bliver du en del af Digitaliseringsstyrelsens samlede chefkreds.
Opgaverne spænder bredt, og du vil blandt andet få ansvar for:
Vi søger en souschef, der kan sætte retning for et hold af fagligt dygtige og erfarne medarbejdere. Du har en akademisk baggrund, og det er vigtigt, at du har lyst til at blive chef for et driftsområde. Det er ikke nødvendigt, men vil være en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling og budgetstyring samt forståelse for juridiske problemstillinger. Du behøver ikke være specialist i frekvensområdet, men du skal have lyst og evne til at sætte dig ind i et komplekst fagområde, hvor tekniske, juridiske og administrative problemstillinger går hånd i hånd.
Konkret lægger vi vægt på, at du:
I Digitaliseringsstyrelsen har vi løbende fokus på trivsel og udvikling for alle vores ledere og medarbejdere. Det er derfor afgørende, at du som person bidrager til et tillidsfuldt og uformelt arbejdsmiljø. Du vil blive del af en dynamisk organisation, hvor du som souschef har en vigtig rolle i den løbende udvikling af medarbejderne. Vores hverdag er travl og præget af komplekse, men interessant, opgaver og mange samarbejdsflader.
Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 600 medarbejdere under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.
Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. januar 2027. Som souschef i Digitaliseringsstyrelsen ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter overenskomst for akademikere i staten.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.
Arbejdssted vil være Landgreven 4, 1301 København K.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Andreas da Cunha-Bang, tlf. 2046 1494 eller afgående souschef Pernille Springborg tlf. 4049 0493.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.