Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en rolle i Kapacitetscenter Electromagnetic Warfare, hvor du får en central funktion i den daglige planlægning og drift af centerets operative kapaciteter. Du vil sikre sammenhæng mellem Forsvarets behov og tilgængelige ressourcer samt koordinere tværgående samarbejde internt og eksternt.
Stillingen indebærer omkring 40 rejsedage årligt, arbejde som AC'er med 37 timer om ugen og arbejdssted i Ballerup-området. Ansøgningen lukker 8.
Vil du være med til at sikre, at Forsvarets operative kapaciteter inden for Electromagnetic Warfare er klar, når der er brug for dem? Du får en central rolle i Kapacitetscenter Electromagnetic Warfare, hvor du skaber sammenhæng mellem operative behov, planlægning og ressourcer i tæt samarbejde med specialister, operative enheder og samarbejdspartnere i Danmark og internationalt.
Kapacitetscenter Electromagnetic Warfare, indgår, som et af fire kapacitetscentre i Forretningsområdet, ved Kapacitetsansvarlig LAND, under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Du bliver en del af et mindre, specialiseret team på 12 militære og civile medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder tæt sammen om opgaverne, deler vores viden og bruger hinandens kompetencer på tværs af fagområder.
Hos os er der kort vej fra idé til handling, og du får gode muligheder for at præge både opgaveløsningen og kapacitetscenterets udvikling. Hverdagen er præget af høj faglighed, tæt samarbejde og plads til både faglige diskussioner og humor.
Du får en central rolle i den daglige planlægning og drift af kapacitetscenterets operative kapaciteter. Du er med til at skabe sammenhæng mellem Forsvarets behov, de tilgængelige ressourcer og centerets aktiviteter og du får en bred kontaktflade på tværs af Forsvaret og til eksterne samarbejdspartnere.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Stillingen indebærer omkring 40 rejsedage om året i Danmark og udlandet. Rejserne varierer fra kortere ture på 1-3 dage til enkelte ophold på 2-3 uger.
Din uddannelsesbaggrund er akademisk og kan være teknisk inden for ingeniørfaget, samfundsvidenskabelig eller en anden relevant akademisk retning. Det vigtigste er, at du kan arbejde struktureret med komplekse problemstillinger og trives i spændingsfeltet mellem operative behov, teknik, planlægning og ressourcer.
Vi lægger især vægt på, at du:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2026. Ansættelsestidspunktet er efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.