A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Temp-Team A/S søger en forretningsorienteret souschef i Aarhus med erfaring i rekruttering og salg. Du bliver tæt på kunder, kandidater og kollegaer og får en central rolle i afdelingen med ansvar for vikar- og rekrutteringsopgaver samt opsøgende salgsindsatser i tæt samarbejde med vores Sales Support. Du vil være afdelingslederens højre hånd og bidrage til momentum og kommercialisering.
Rollen dækker hele rekrutteringsprocessen fra A til Z, inkl. kursus- og udviklingsmuligheder.
Temp-Team Aarhus søger en forretningsorienteret Souschef, der både har erfaring med rekruttering og salg.
Kan du lide at skabe resultater og har du stærke rekrutteringskompetencer? Trives du med en hverdag, hvor du både er tæt på kunder, kandidater og dine kollegaer? Så er det måske dig vi søger som vores nye souschef i Aarhus.
Hos Temp-Team Aarhus søger vi en kollega, der vil være med til at styrke vores team og skabe værdi for både kunder og kandidater. Som souschef får du en central og eksekverende rolle, hvor din hverdag vil bestå af vikar- og rekrutteringsopgaver samt opsøgende salgsindsatser i tæt samarbejde med vores interne mødebooking-team.
Vi søger en profil, der har en god forretningsforståelse da du vil blive afdelingslederens højre hånd og strategiske sparringspartner. Sammen med ham og teamet skal du hjælpe med at skabe momentum og kommercialisere afdelingen.
Du kommer til at arbejde med rekrutteringsprocessen fra A-Z, herunder afdækning af kundernes behov, jobopslag, search, screening, referenceindhentning, interview og test af kandidater. Du har også erfaring med B2B salg, kundebesøg, relationsopbygning og kundepleje. Vi kalder det en ”360’er” da du både kan agere sælger og recruiter og i denne stilling forventer vi også, at du har drivet og erfaringen til at tage teten som driftsleder.
Du bliver en del af et team med 5 konsulenter og derudover har vi 4 SalesSupportere tilknyttet.
Vi lægger vægt på fremdrift, professionalisme og ordentlighed samtidig med at vi hygger os sammen.
Du bliver ansat i Temp-Team A/S’ afdeling i Aarhus med reference til afdelingslederen.
Afdelingen befinder sig i Frichsparken i Aarhus, men strækker sig geografisk fra Horsens til Aalborg.
Opstart efter aftale. Stillingen besættes hurtigst muligt, hvorfor du med fordel kan søge med det samme.
Stillingen kan også tilbydes på 30 timer for den rette.
Hvis du gerne vil høre nærmere omkring stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jesper Uglebjerg på tlf. 81779455.
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har knap 50 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
Søren Frichs Vej 38K, 2
8230 Åbyhøj
Danmark