Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Kvickly Hadsten søger en engageret leder til at videreudvikle butikken og personale. Du har erfaring fra detail eller dagligvarebranchen, ledererfaring samt regnskab og nøgletal. Stillingen kræver en evne til at balancere daglige driftsopgaver med strategisk planlægning ogteam-udvikling.
Du bliver en nøgleperson i ledelsesteamet og vil drive møder, planlægning og vidensdeling for at sikre en velfungerende butik og høj kundetilfredshed.
Du bliver en del af en butik med 60 medarbejdere med en god beliggenhed midt i Hadsten.
Du forstår vigtigheden af at gå forrest på det rigtige tidspunkt og område. Du har overblikket til at prioritere din egen indsats mellem det praktisk operationelle og det ledelsesmæssige og sikrer meningsfuld inddragelse af alle medarbejdere i hverdagen.
Du ved, at selv den kortsigtede indsats kræver et langsigtet mål – og formål. Du kan tage det lange seje træk i hverdagen, for at sikre stadig udvikling og forbedring og du formår at inddrage og uddelegere, så alle ressourcer får en meningsfuld hverdag og rolle.
Som person er du en team-player, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og til at igangsætte de rette initiativer på de rigtige tidspunkter. Derfor skal du også være forudseende og kunne se, hvad fokus skal være i butikken både på kort og længere sigt.
I Kvickly brænder vi for at gøre hverdagen lettere, sundere og mere økologisk og bæredygtig. Og det gør vi uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er der altid gang i nye projekter, som du skal være med til at massere ind i kundernes hverdag. Det kan du, fordi du er engageret, går forrest og kan være ambassadør for alt lige fra bæredygtig emballage, dyrevelfærd og til nemmere måltider i en travl hverdag.
Souschef Klaus Kjær-Sørensen, tlf.: 2779 5485