Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Netto i Danmark søger en erfaren souschef til at udvikle og træne medarbejdere, sikre høj trivsel og gå forrest i butikken i det daglige arbejde.
Du støtter butikschefen i alle typer af opgaver og skal bidra til at opnå ønskede driftsresultater, samtidig med at du er rollemodel for Nettos værdier og NEX-oplevelsen.
I Netto vil vi være kendt for at levere gode kundeoplevelser – og vil du også være med til det, så er denne stilling måske noget for dig?
Du får selvfølgelig en masse god erfaring fra din dagligdag som souschef, men der er også mulighed for at komme på uddannelse og kurser. Måske kan du blive butikscheftrainee, hvor du får helt styr på teorien bag god ledelse. Netto er en del af Salling Group-familien, så det kan også være, du på sigt ønsker en stilling hos føtex, Bilka eller på hovedkontoret. Du kan også sigte mod en international karriere.
Send din ansøgning til os via linket nedenfor. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.
Du kender måske allerede Netto som Danmarks største dagligvarekæde – men vidste du også, at vores medarbejdere er rigtig glade for at arbejde her?
Du bliver nemlig del af et helt specielt sammenhold med masser af opbakning, og hvor vi alle løfter i flok. For det vi laver er vigtigt, men dem, vi laver det med, er endnu vigtigere.
Vi håber, du er lige så begejstret for dyrevelfærd, reduktion af madspild og en bæredygtig fremtid, som vi er. Vi har bl.a. vores eget økologiske brand: ØGO. Og det er naturligvis til gode Netto-priser.