Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
N1 søger en Sourcing Manager til at drive sourcing- og udbudsforløb og udvikle kategoristrategier for Direkte Materialer 20-0,4 kV, i tæt samarbejde med forretningen.
Du bliver den kommercielle drivkraft i anskaffelsesforløbene, koordinerer mellem leverandører og indkøbsfunktioner, og sikrer implementering af indgåede aftaler. Stillingen kan have arbejdssted i Silkeborg, Esbjerg eller Aalborg; fleksibilitet og tværgående samarbejde forventes.
Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem strategi, marked og forretning? Kan du skabe fremdrift i komplekse kommercielle processer og sikre, at behov omsættes til konkurrencedygtige løsninger? Som Sourcing Manager får du ansvar for en central kategori og bliver en vigtig samarbejdspartner for både forretningen og eksterne leverandører.
Som Sourcing Manager bliver du en del af Sourcing & Contract Management og refererer til Manager, Christina Vestergaard Larsen. Du får kategoriansvar for Direkte Materialer 20-0,4 kV og bliver den kommercielle drivkraft i anskaffelsesforløbene. Kategorien 20-0,4 kV dækker over de materialer, der bruges til mellem- og lavspænding. Du får dygtige kolleger, der kan hjælpe dig med forståelse og indblik i det tekniske, ligesom du også vil være flankeret af en Tender Manager, særligt på udbudsdelen.Til denne rolle som Sourcing Manager er vi interesseret i din erfaring med sourcing og kategoriansvar i en kommerciel kontekst.
Rollen som Sourcing Manager spænder fra udvikling af kategoristrategier og markedsdialog til gennemførelse af sourcing- og udbudsforløb samt efterfølgende implementering og kontraktstyring.
Du vil desuden udarbejde kontrakter og rammeaftaler samt fungere som sparringspartner for forretningen. Rollen giver mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af indkøbsdisciplinen og skabe struktur og fremdrift i processer under udvikling.
Teamet er fordelt på tværs af de tre lokationer. Selvom vi ikke mødes fysisk hver dag, prioriterer vi fællesskab og samarbejde på tværs af geografien.
Vi søger en profil, der trives med at drive komplekse processer og skabe resultater gennem samarbejde. Du arbejder analytisk og struktureret, tager ansvar for fremdrift og formår at omsætte indsigter og behov til konkrete løsninger. Samtidig er du en vellidt samarbejdspartner, der kan navigere mellem forskellige interessenter og skabe tillidsfulde relationer.
Der vil være kørsel mellem vores lokationer i Silkeborg, Esbjerg og Aalborg.
Som medarbejder i N1 får du stor indflydelse på dine opgaver og din hverdag. Hos os er der fleksibilitet til at få hverdagen til at hænge bedst muligt sammen og masser af plads til initiativ og din faglige kunnen. Samtidig vil du opleve et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Hvis du både kan tage hånd om dine egne opgaver og gøre dine kolleger bedre, så er det lige præcist dig, vi har brug for i N1.
Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis velkommen til at kontakte Manager, Christina Vestergaard Larsen på +45 2779 1122 eller cveste@n1.dk. Vi modtager gerne dit motiverede CV i vores rekrutteringssystem og vi indkalder løbende til samtaler.
Da vi arbejder med kritisk infrastruktur, vil der inden eventuel ansættelse blive gennemført et baggrundscheck. Dette baggrundscheck gennemføres digitalt og består af verificering af din identitet samt straffeattest.