Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
All Styles A/S søger en Sourcing Director, der får en central rolle i ledelsen og får ansvar for sourcing, indkøb og supply chain. Stillingen indebærer ledelse af et erfaren team og tæt samarbejde med internationale leverandører og kunder for at sikre høj kvalitet og en effektiv værdikæde.
Du vil udvikle og implementere sourcing- og indkøbsstrategier, optimere leverandørnetværket og sikre vækst gennem digitalisering og effektiv drift.
Som Sourcing Director hos All Styles A/S bliver du en del af virksomhedens ledergruppe og får det overordnede ansvar for sourcing, indkøb og supply chain.
Du får ledelsesansvaret for et erfarent og kompetent team, som hver dag arbejder tæt sammen med All Styles’ internationale leverandører og kunder om at sikre de rigtige produkter, den rette kvalitet og en effektiv værdikæde.
All Styles er et internationalt handelshus med mange års erfaring inden for udvikling, sourcing og levering af consumer products og accessories til internationale retailkunder. Produktporteføljen omfatter blandt andet:
En væsentlig del af forretningen er baseret på private label og kundetilpassede løsninger, hvor produktudvikling, sourcing, kvalitet, levering og kommerciel forståelse går hånd i hånd.
Du bliver en central del af All Styles’ fortsatte udvikling. Virksomheden står på et stærkt fundament med mange års erfaring, stærke leverandørrelationer og en kultur præget af købmandskab, højt tempo og korte beslutningsveje. Ambitionen er at bygge videre på dette fundament og videreudvikle sourcing- og indkøbsfunktionen, så den fortsat understøtter virksomhedens vækst, innovation og konkurrencekraft.
Stillingen kombinerer strategisk ledelse med et stort operationelt ansvar. Du bliver en vigtig sparringspartner for direktionen og får stor indflydelse på, hvordan sourcing, indkøb og supply chain udvikles hos All Styles de kommende år.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en international handels- eller sourcingvirksomhed inden for én eller flere af følgende områder:
Har du erfaring fra andre internationale handelshuse med komplekse vareflows, globale leverandørrelationer og sourcing i Asien, hører vi også meget gerne fra dig.
All Styles søger en leder, som kombinerer høj faglighed med en jordnær og involverende ledelsesstil.
Du skaber retning, følger op og tager beslutninger, men du ved også, at de bedste resultater skabes gennem stærke relationer og godt samarbejde. Du motiveres af at udvikle både mennesker og processer og trives med at være tæt på forretningen og den daglige drift.
Du er nysgerrig, lyttende og interesserer dig for både mennesker og forretning. Du sætter dig ind i All Styles’ forretning og organisation og formår at skabe opbakning til de forandringer, du ønsker at gennemføre.
Du tror på ordentlighed, købmandskab og samarbejde, og du motiveres af at skabe resultater sammen med andre.
Hos All Styles er sourcing en af virksomhedens absolut vigtigste konkurrenceparametre. Det giver dig mulighed for at få reel indflydelse på både forretningen og virksomhedens fremtidige udvikling.
All Styles er en økonomisk stærk og ambitiøs virksomhed med korte beslutningsveje, høj handlekraft og en kultur præget af ordentlighed, samarbejde og købmandskab.
Du får mulighed for at sætte dit præg på et område, som er afgørende for All Styles’ fortsatte udvikling. Sammen med et stærkt team og en engageret ledergruppe bliver du en vigtig drivkraft i arbejdet med at udvikle sourcing, indkøb og supply chain, så organisationen står endnu stærkere i fremtiden.
Du får stor frihed under ansvar, tæt samarbejde med direktionen og mulighed for at bygge videre på et stærkt fundament, hvor fokus er på langsigtede relationer, løbende forbedringer og fortsat udvikling.
Vi er fuldt ud bevidste om, at en dialog om nye karrieremuligheder kræver høj fortrolighed.
Derfor behandles alle henvendelser og dialoger med den største diskretion. Ingen oplysninger, CV'er eller personlige informationer videregives til All Styles, før du udtrykkeligt har givet dit samtykke. Du har således som kandidat fuld kontrol over processen og beslutter selv, hvornår – og om – din profil skal præsenteres.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en uforpligtende og fortrolig dialog, er du meget velkommen til at kontakte:
Peter Niebuhr
WE ARE FASHION TALENTS
+45 23 44 98 23
pn@wearefashiontalents.com