Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Sourcebynet søger en teknisk Product Designer i Aabenraa til at omsætte koncepter til detaljerede 3D-modeller og produktionsklare løsninger.
Du arbejder tæt med designteamet og kunderne i hele udviklingsforløbet, fra skitser til endelige tegninger og renderinger.
Du har erfaring med 3D-visualisering og tegneværktøjer som 3ds Max, KeyShot, V-Ray og AutoCAD, samt gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.
Hos Sourcebynet får du en central rolle i udviklingen af nye møbler – fra de første kundedialoger og 3D-renderinger til tekniske tegninger og produktionsklare løsninger.
Som Technical Product Designer bliver du en vigtig del af Sourcebynets produktudvikling i Aabenraa. Du omsætter idéer, skitser og kundefeedback til visuelle og tekniske løsninger, der kan føres videre i udviklings- og produktionsprocessen.
Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet at:
Stillingen er nyoprettet, og du får derfor mulighed for at præge både rollen og den videre udvikling. Du får en hverdag med mange forskellige projekter, stor indflydelse og korte beslutningsveje.
Du har en relevant uddannelse inden for eksempelvis industrielt design, produktdesign, teknisk design, konstruktion eller møbeldesign.
Du har erfaring med 3D-visualisering, rendering, teknisk tegning og/eller produktudvikling og er vant til at omsætte idéer til konkrete og gennemarbejdede løsninger. Erfaring med 3ds Max, KeyShot, V-Ray og AutoCAD ses som en klar fordel.
Som person er du visuelt stærk, detaljeorienteret og arbejder struktureret med fokus på kvalitet og præcision. Du er nysgerrig på produkter, materialer og nye værktøjer og vil trives i en rolle, hvor du hurtigt får ansvar. Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk og er bosiddende inden for rimelig kørselsafstand fra kontoret i Aabenraa.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Majbrit Kock Andersen på 2628 3821.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Sourcebynet er en førende B2B-virksomhed inden for møbeldesign og supply chain management. Virksomheden blev grundlagt i 2000 med en vision om at skabe et samlet koncept, der kombinerer design, produktion og sourcing – heraf navnet Sourcebynet.
Virksomheden har to hovedkontorer: ét i Singapore, som dækker Asien og Australien, og ét i Aabenraa, som dækker de europæiske markeder. Derudover har Sourcebynet salgskontorer i Storbritannien, Australien, Japan, Korea, Brasilien, USA, Malaysia og Kina. Sourcebynet samarbejder desuden med mere end 100 leverandører i seks lande og har ni indkøbskontorer. På globalt plan beskæftiger virksomheden 130 medarbejdere fordelt på 15 forskellige nationaliteter.
Sourcebynet har mere end 65 kunder i 26 lande og er officiel partner med Disney Home. Der er tale om en solid, sund forretning med en omsætning på et væsentligt trecifret millionbeløb.