Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Lolland Kommune søger engagerede og uddannelsesparate elever til Social- og Sundhedshjælperuddannelsen eller Social- og Sundhedsassistentuddannelsen med opstart på Grundforløb 2 den 19. januar 2027. Du kan starte GF2 i Nakskov eller Nykøbing Falster.
Som SOSU-elev bliver du en del af et fagområde, hvor omsorg og menneskelige relationer går hånd i hånd. Du får løn under hele uddannelsen, garanti for oplæringsplads og en hverdag med skole og praksis.
Møder du mennesker med respekt, og har du lyst til at hjælpe andre? Er du klar til at starte uddannelse og få løn under hele uddannelsen? – så er det nu, du skal slå til!
Lolland Kommune søger engagerede og uddannelsesparate elever til Social- og Sundhedshjælperuddannelsen eller Social- og Sundhedsassistentuddannelsen med opstart på Grundforløb 2 den 19. januar 2027.
Du kan starte på GF2 i enten Nakskov eller Nykøbing Falster.
Som SOSU-elev bliver du en del af et fagområde, hvor omsorg, faglighed og menneskelige relationer går hånd i hånd. Du lærer at støtte mennesker med fysiske, psykiske og sociale udfordringer og bliver uddannet til at skabe tryghed, livskvalitet og værdighed i hverdagen.
Læs om SSH uddannelsen her (www.sosunyk.dk)
Læs om SSA uddannelsen her (www.sosunyk.dk)
Grundforløb 2 varer som udgangspunkt 20 uger.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Du bliver ansat på 37 timer pr. uge.
Vi gør opmærksom på at der indhentes straffeattest på de personer der tilbydes stillingen.
Kontakt SSH/SSA-uddannelsesgruppen på: sosu@lolland.dk
I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.
Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.
Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommunes arbejdsplads