Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Telenor i Aalborg søger en erfaren Solution Architect til at forbinde forretningen med IT-løsninger og sætte retningen for arkitekturlandskabet. Du vil sikre tekniske beslutninger, governance og bæredygtige løsninger i tæt samarbejde med leverandører og interne teams.
Du kommer til at arbejde i en vigtig rolle, hvor forretningsbehov omsættes til konkrete løsningsdesigns og hvor dualiteten mellem teknologi og forretning står i centrum for at skabe værdi for kunder og kolleger.
Vil du være med til at udvikle fremtidens IT-løsninger i Telenor? Vil du være med til at forbinde forretning og teknologi? Motiveres du af at omsætte idéer og behov til løsninger, der skaber værdi for både kunder og kolleger? Som Solution Architect, vil du få mulighed for at arbejde på et højt teknisk niveau og danne bro mellem forretningen og IT-løsningerne. Interesseret?
"Vi tror på, at de bedste løsninger opstår gennem samarbejde og forskellige perspektiver. Hos os får du mulighed for at påvirke beslutninger, udfordre eksisterende løsninger og være med til at forme den retning, vi bevæger os i." - Ann Sofie Andersen, Head of Project Management & Solution Design
Du bliver en del af Project Management & Solution Design, hvor erfarne Solution Architects og projektledere arbejder tæt sammen om at understøtte Telenors strategiske mål gennem solide tekniske løsninger. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, tæt samarbejde og en lang pipeline af spændende initiativer.
Som Solution Architect har du en nøglerolle i at omsætte forretningsmæssige behov og strategiske mål til robuste og fremtidssikrede løsningsdesigns. Du bliver bindeled mellem forretning, IT, udviklingsteams og leverandører og sikrer, at løsningerne understøtter både virksomhedens mål og arkitektoniske retning. Du får samtidig mulighed for at arbejde tæt sammen med både forretningen, IT-specialister, projektledere og leverandører for at sikre løsninger, der skaber værdi nu og i fremtiden.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
I stillingen vil du bidrage til at realisere Telenor Danmarks strategi ved at omsætte IT-arkitektoniske beslutninger til konkrete løsninger, der gavner vores kunder og forretning. Du skaber overblik over muligheder og systemer, og leverer et tydeligt billede af, hvad løsningen indbefatter.
Vi ved, at dygtige kandidater kommer med forskellige baggrunde og erfaringer. Måske arbejder du allerede som Arkitekt, måske kommer du fra en rolle inden for udvikling, integration, teknisk projektledelse eller en anden funktion, hvor du har opnået erfaring med at skabe sammenhæng mellem teknologi og forretning.
I Telenor arbejder vi for at skabe Fantastiske forbindelser mellem mennesker, teknologi og muligheder. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi kombinerer solid faglighed med godt samarbejde og plads til forskellige perspektiver.
Du bliver en del af et erfarent og engageret team i Aalborg, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder sammen. Samtidig får du mulighed for at være en del af et område i udvikling, hvor vi arbejder mod et målbillede med levende arkitektur, tæt samarbejde med forretningen og hurtigere implementering af løsninger.
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.