Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Ajeto søger erfarne softwareudviklere til konsulentopgaver for vores kunder i og omkring København. Vi vægter kvalitet og proaktiv kommunikation højt, og du vil ofte arbejde i tæt samarbejde med vores team samt kundens ledelse og udviklere.
Ideelt har du minimum 4 års erhvervserfaring og erfaring med non-trivielle it-applikationer, samt evner til at lede projekter gennem tekniske eller procesmæssige udfordringer.
Ajetos afdeling for systemudvikling søger dygtige softwareudviklere med stærke tekniske kompetencer, der kan varetage konsulentopgaver for vores kunder. I denne omgang er er vi på udkig efter erfarne kollegaer med minimum 4 års erhverserfaring.
Vi ønsker os endnu en kollega, som har reel erfaring med udviklingen af non-trivielle it-applikationer, lægger vægt på kvaliteten af sit arbejde og som er komfortabel i at lede sit team eller projekt igennem tekniske eller procesmæssige skilleveje undervejs i projektet.
Den hastige udvikling i brugen af AI i softwareudvikling har i den grad indprentet sig hos Ajeto. Vi har fingrene dybt nede i flere projekter drevet med Agentic Development. Omend det ikke er et krav, at du allerede har erfaringer i denne retning, så er det vigtigt at du har interessen og er med på hypen omkring hvad der kan lade sig gøre, og hvordan det kan bringes i spil - for det er præcis det vi gør. Vi bringer AI fuldt i spil på tværs af vores forretning, både internt og hus vores kunder.
Hos Ajeto vægter vi din evne til at sætte dig ind i kundens forretning højt. Den idéelle kandidat har forståelse for vigtigheden af god og proaktiv kommunikation, så kunden føler sig tryg i din rådgivning og dit ejerskab af de opgaver du bistår kunden med.
Ideelt kan du som kandidat tjekke én eller flere af følgende erfaringer af:
Som konsulent i Ajeto vil du se ind i en hverdag hvor du både interagerer med kollegaer fra Ajeto og fra kunden, som du vil samarbejde med og evt. rådgive i dit projekt. Som oftest vil du benytte hovedparten af ugen fordybet i kundens projekt. Opgaven udføres i tæt samarbejde med resten af Ajetos team, som ofte sidder på kundens lokation sammen med kundens ledelse og deltagere i projektet. I dag er stort set alle vores projekter baseret i Storkøbenhavn.
Arbejdet vil blive tilrettelagt, så der er fokus på individuel udvikling og karriere. Projektets varighed varierer meget afhængig af både projektet og din profil. Nogle roller er således typisk af kortere varighed på 1-3 måneder, mens andre kan strække sig over flere år, såfremt det passer alle parter.
I Ajeto sættes der stort fokus på din faglige udvikling. Vi ønsker at dyrke en kultur hvor vi alle bidrager til hinandens udvikling. Du vil derfor blive tildelt en mentor i Ajeto, typisk en mere erfaren konsulent eller på anden vis relevant profil, som vil støtte dig i din udvikling og opnåelsen af dine karrieremål. Ligeledes kan du forvente at vi investerer i din faglige udvikling, fx gennem deltagelse i konferencer, kurser eller lignende.
Hos Ajeto værdsætter vi sammenholdet og team-oplevelsen højt. Du kan derfor se frem til et inkluderende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden i mål med de interne opgaver samt ynder at bruge tid med vores kollegaer i form af sociale arrangementer og faglige oplæg.
Som konsulent vil dine konkrete opgaver afhænge af dit kundeprojekt og din senioritet. Her er listet nogle bud på hvad din rolle på et sådant kundeprojekt kunne være.
Som udvikler-profil kunne din rolle fx være:
Vi er på udkig efter konsulenter som besidder stærke kommunikative evner, både mundtligt og på skrift, og som har forståelse for vigtigheden af kommunikation både til siden og opadtil i komplekse projekter. Du kan forvente hurtigt at blive sat overfor kunden, hvor du vil være med til at forme deres retning fremad, og hvor kunden, derfor skal føle sig taget godt i hånden.
Du vil se ind i varierende arbejdsopgaver fra projekt til projekt.
Vi leder efter ambitiøse konsulenter med høje standarder for kvalitet i leverancerne og en stærk teamånd. Vi sætter pris på medarbejdere, der har holdninger og formår at bidrage konstruktivt, både internt i Ajeto og i kundesammenhænge, men som samtidig kan prioritere teamets succes, selv når der er uenighed om vejen frem.
Ajeto er en nyere men hastigt voksende konsulentvirksomhed bygget på mange års erfaring fra de førende konsulenthuse på både det danske og internationale marked. Du vil opleve en arbejdsplads i udvikling, hvor du har mulighed for at sætte dit præg og få betydelig indflydelse.
Vi prioriterer skræddersyede løsninger frem for at anvende standardtilgange. Hos os vil du mærke styrken i en fælles holdånd, som opstår gennem samarbejde og løbende læring fra erfarne kolleger, der er engageret i projekterne.
Som medarbejder i Ajeto vil du opleve en konsulentvirksomhed med et særligt fokus på teamet. Vi ønsker at modarbejde individuelle incitamenter og vil i stedet hellere fokusere på at skabe de bedste rammer for hver kollegas trivsel og udvikling. Ulig nogle andre konsulenthuse, så er vi i Ajeto alle med til at løse de interne opgaver i konsulentvirksomheden, såsom udfærdigelse af nye tilbud, rekruttering eller arrangering af sociale arrangementer. Sammen finder vi ud af hvor og hvordan du bedst kan give dit bidrag.
Vores ambition er at vokse markant på det danske marked de næste år, med et særligt fokus på at understøtte modernisering og digitalisering af vores kunders forretningsprocesser. Dette understøttes af vores hidtidige vækst, hvor vi på to år er gået fra startende 2 til nu mere end 40 konsulenter. For dig betyder det, at du vil opleve en rejse, hvor vi fejrer succeserne sammen, mens du og vi løbende tilpasser os til en voksende organisation. Du vil således over tid få masser af mulighed for at afprøve nye roller og ansvarsområder.
Du ansættes som konsulent på et givent konsulenttrin, hvilket sætter rammen for den løn vi kan tilbyde dig. Hos Ajeto ønsker vi ikke at incentivere gennem en uigennemsigtig bonus-model som du selv kun har begrænset indflydelse på. Lønmodellen består derfor af en fast, konkurrencedygtig løn, som giver dig pengene i hånden fra start.
Vi ønsker at sætte rammerne der muliggør at du kan yde dit bedste arbejde, og dette på en måde hvor du trives, både når du er på arbejde, og når du er hjemme.
Ajeto tilbyder derfor 5 feriefridage foruden ferielovens 5 ugers ferie, samt mulighed for fleksibelt arbejde i det omfang som det kan lade sig gøre på dit aktuelle kundeprojekt.
Mens vi ser med positive briller på potentialet i AI i en stribe processer, så håber vi at du i din ansøgning vil give os et stærkt blik ind i præcis din profil, og hvorfor du vurderer at du vil være en god tilføjelse til vores team. Du er ikke generisk, så hvorfor skulle dit CV være det?
Giv os indsigt i dine faglige interesser, styrker og ambitioner. Fortæl os også gerne om dine tidligere erfaringer, roller eller projekter som du er særlig stolt over.
Fortæl os hvorfor du er interesseret i dette job, og hvad du håber på at opnå i din tid hos Ajeto, fx indenfor de kommende 1-3 år.
Vi vil løbende indkalde relevante kandidater til interview. Du kan forvente et svar på din ansøgning senest den 15. juni 2026, hvor vi vil tilkendegive om vi ønsker at invitere dig til vores interviewrunde.
Der kan forekomme en case til interviewet, som vil blive udleveret på forhånd, så du har tid og ro til at samle tankerne forud for interviewet. Casen vil danne rammen om den faglige dialog på ansættelsessamtalen.
Vi opfordrer ansøgere med enhver baggrund at søge dette job, et job hvor vi sammen vil arbejde for at du kan udføre din karrieres bedste arbejde. Vi sætter pris på at du overveje at søge et job hos os, og vi lover at give dig og din ansøgning vores fulde opmærksomhed. Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis du bliver tilbudt stillingen, er der forventet opstart i oktober eller november. Vi har dog gang i mange spændende kundedialoger, så hvis timing for indkomne opgaver passer med dine muligheder, så kan der være mulighed for tidligere opstart.