Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Herstedvester Fængsel i Albertslund søger to socialrådgivere til at blive en del af vores stærke socialfaglige team. Du arbejder tæt med relationer og motivation som nøgle for forandring og tilrettelægger afsoningsforløb og støttemeldinger.
Du bliver involveret i risikovurderinger, resocialiserende aktiviteter og navigation mellem offentlige myndigheder. Stillingen er fuldtids og kræver evne til at bevare overblik i komplekse situationer.
Brænder du for at bruge din socialfaglige værktøjskasse i et miljø, hvor relationer og motivation er nøglen til forandring?
Vi søger to socialrådgivere, der tør gå tæt på og trives i et felt, hvor vi kombinerer straffuldbyrdelse med mennesket i centrum – i en hverdag, der til tider er kaotisk.
Herstedvester Fængsel er Danmarks Fængslers specialfængsel. Vi har 174 pladser fordelt på lukkede afdelinger inden for ringmuren, samt en halvåben afdeling uden for ringmuren. Vi modtager indsatte fra hele landet, Færøerne og forvaringsdømte fra Grønland. Vores målgruppe har ofte behov for psykiatrisk, psykologisk eller sexologisk udredning og behandling.
Vi søger nu to nye kolleger, der har lyst til at blive en del af vores stærke socialfaglige team. Vores opgaver spænder fra det helt nære relationsarbejde på vores halvåbne afdeling, som er for indsatte med domme for seksualkriminalitet under 5 år - til den langsigtede planlægning og sagsbehandling på fængslets lukkede langtidsafdelinger.
Fordelingen af opgaver og afdelingstilknytning aftales nærmere ud fra dine erfaringer, interesser og ønsker.
Som socialrådgiver hos os bliver du en nøgleperson i de indsattes afsoningsforløb. Du er med til at sætte retningen for afsoningen – uanset om det handler om at udarbejde de første risikovurderinger, tilrettelægge det resocialiserende arbejde under lang tids afsoning eller forberede en tryg overgang til udslusning og løsladelse.
Du bliver enten ansat på vores halvåbne afdeling uden for ringmuren, hvor de indsatte afsoner kortere domme (under 5 år) for seksualkriminalitet, eller inden for ringmuren, hvor du tilknyttes en eller flere af vores langtidsafdelinger. Her afsones der længere domme for forskellige typer af personfarlig kriminalitet.
Fælles for stillingerne er en varieret hverdag, hvor du kombinerer faglige vurderinger med praktisk sagsbehandling. For at lykkes i rollen skal du kunne skabe stærke relationer, kommunikere på tværs af faggrupper og arbejde med struktur og systematik.
Vi leder efter kolleger, der har et positivt og anerkendende menneskesyn – både i mødet med personer dømt for alvorlig kriminalitet, og i hverdagen sammen med dine kolleger, som har brug for en stærk holdspiller.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Hvis du er uddannet socialrådgiver, sker ansættelse og aflønning efter gældende fællesoverenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten.
Hvis du er uddannet socialformidler, sker ansættelse og aflønning efter gældende
fællesoverenskomst (OAO-STAT-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, it-medarbejdere og laboranter (HK).
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.
er du velkommen til at kontakte enhedschef Alexander Dissing, på tlf. 72 55 65 76.
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2300 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.dk
Holsbjergvej 20
2620 Albertslund
Danmark