Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Bornholms Regionskommune søger socialpædagog eller socialfaglig medarbejder til Langhuset i Aakirkeby. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, der arbejder ud fra KRAP og fokuserer på tryghed, selvbestemmelse og udvikling for beboere med varigt nedsat funktionsevne.
Stillingen indebærer skiftende dag- og aftenvagter inkl. hver anden weekend, kørekort B og mulighed for tæt tværfagligt samarbejde samt dialog med pårørende. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vil du være med til at gøre en konkret forskel i menneskers liv – og samtidig blive en del af et arbejdsfællesskab med høj faglighed, engagement og hjertet på rette sted? Så er det måske dig, vi søger til Langhuset.
Langhuset er et botilbud for 16 voksne beboere med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vi er placeret i naturskønne omgivelser i Aakirkeby med gode udearealer, der giver plads til både ro, aktivitet og nærvær.
Vi arbejder hver dag for at skabe en meningsfuld og indholdsrig hverdag for beboerne – altid med udgangspunkt i deres selvbestemmelse, ønsker og individuelle behov. Vi arbejder ud fra KRAP og har fokus på at skabe rammer, hvor der er plads til både fællesskab og det enkelte menneskes valg.
Stillingen er i Langhuset, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team. Du vil arbejde med hele beboergruppen, hvor der både er fælles opgaver og mulighed for at opbygge tættere relationer til enkelte beboere.
Arbejdstiden er skiftende dag- og aftenvagter samt hver anden weekend.
I hverdagen arbejder vi med tydelig struktur og genkendelige rammer og tager afsæt i en anerkendende og relations baseret tilgang med fokus på at skabe tryghed. Derudover indgår aktiviteter både i og udenfor huset – som gåture, køreture og fælles oplevelser – som en vigtig del af arbejdet med trivsel, udvikling og livskvalitet.
Du vil få en alsidig hverdag, hvor du er med til at skabe både små og store øjeblikke, der gør en forskel for beboerne.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategoriB - Almindelig biler et krav.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Onsdag den 25.11.2026
leder af Langhuset, Strøby og Skovlyst
Michael Bock
56926218/24293968
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Det er en stor beslutning at flytte til 'solskinsøen' - derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her .