A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Skovvænget søger en uddannet socialpædagog til et regionalt bo- og rehabiliteringstilbud for voksne med komplekse psykiske, sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Vi fokuserer på psykosocial rehabilitering, recovery og en åben dialogisk tilgang, hvor beboeren altid er i centrum.
Du vil arbejde tæt tværfagligt, støtte beboernes trivsel og deltagelse i hverdagslivet, og bidrage til faglige refleksioner og dokumentation.
Vil du arbejde et sted, hvor relationer, refleksion og rehabilitering er kernen i det socialpædagogiske arbejde?
På Skovvænget søger vi en uddannet socialpædagog, som ønsker at arbejde fagligt funderet med mennesker, der lever med komplekse psykiske, sociale og sundhedsmæssige udfordringer – ofte kombineret med rusmiddelproblematikker.
Hos os prioriterer vi den socialpædagogiske faglighed højt og arbejder målrettet og struktureret med at udvikle kvaliteten i vores praksis. Vi tror på, at høj faglighed skabes gennem refleksion, metodebevidsthed, relationelt arbejde og et stærkt tværfagligt samarbejde.
Skovvænget er et regionalt socialpsykiatrisk bo- og rehabiliteringstibud for voksne. Vi har 30 boliger og er omkring 45 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.
Skovvængets faglige fundament er psykosocial rehabilitering, recovery og en Åben Dialogisk og netværksbaseret tilgang, hvor beboeren altid er i centrum. Samtidig er vi i gang med at udvikle vores indsats, og vi forventer at kunne tilbyde social rusmiddelbehandling på Skovvænget, som en integreret del af vores rehabiliterende arbejde, inden udgangen af 2026.
På skovvænget er vi i gang med at styrke kvaliteten og sammenhængen af det socialpædagogisk arbejde, de sundhedsfaglige indsatser og de rammer vores beboere lever i til hverdag. Skovvængets kvalitetsarbejde er derfor organiseret i tre sammenhængende spor:
Som socialpædagogvil du blandt andet:
Du bliver en vigtig del af beboernes hverdag og en aktiv medskaber af vores fælles faglige praksis. Du bidrager til at sikre kvalitet, refleksion og udvikling i indsatsen omkring den enkelte beboer. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kolleger, ledelse og relevante samarbejdspartnere. Hos os står du aldrig alene, vi løfter opgaven sammen.
Arbejdstiderne ligger mellem kl. 7 til 23.30 med dag- og aftenvagter. Weekendvagter ligger henholdsvis hver 2. og hver 4. så du enten arbejder i lige eller ulige uger. På 12 uger vil du have 4 arbejdsweekender.
Du kan læse mere om Skovvænget, hvem vi er og hvordan vi arbejder på vores hjemmeside og skulle vi mødes til en samtale, forventer vi at du har orienteret dig på den.
Vigtige datoer:
Ansøgningsfristen er søndag den 25. oktober 2026
Vi indkalder til ansættelsessamtaler torsdag d. 29. oktober 2026
Vi afholder ansættelsessamtalerne mandag d. 2. november 2026
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027, medmindre andet aftales
Ansættelsesudvalget består af Forstander Jacob Vagner Søjberg Madsen, Stedfortræder Elvira Vistisen, TR for SL Demet Turan, samt en medarbejderrepræsentant
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte stedfortræder Elvira Vistisen på mail:
elvira.marie.svarre.vistisen@regionh.dk eller telefon: 29 78 59 99
Løn og ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med din ansættelse, vil der blive indhentet to referencer og udvidet straffeattest.
Vi rekrutterer på baggrund af ligebehandling og kandidater opfordres derfor til at søge uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion.