A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Odense Kommune søger en social- og sundhedshjælper til Kalørgruppen. Stillingen er fast og fuldtid (op til 37 timer/uge) med start 1. december 2026. Arbejdet foregår i Odense og omfatter hjemmepleje, sygepleje og genoptræning til borgere.
Du arbejder selvstændigt, inddrager rehabilitering, dokumenterer dit arbejde og deltager i tværfagligt samarbejde med kolleger og pårørende. Vi tilbyder grundig oplæring, introduktionskursus og muligheder for kurser, i et udviklingsorienteret miljø.
Vil du være en del af et fantastisk team, der gør en forskel for borgerne? Kan du se dig selv i en af Odenses bedste hjemmepleje grupper, hvor vi møder borgerne, hvor de er, og hjælper dem ud fra en professionel og faglig baggrund?
Vi søger en social- og sundhedshjælper til en fast stilling på op til 37 timer ugentlig fra d. 1. december 2026. Der er mulighed for at arbejde hver 2. eller 3. weekend. Der er stor fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
Vi er en gruppe på ca. 80 engagerede kollegaer, som er sammensat af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og sygeplejersker. Nogle har årelang erfaring, mens andre er nyere i faget, men fælles for alle er, at vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, og alle hjælper hinanden.
Vi arbejder både tværfagligt og monofagligt og nyder godt af hinandens viden og faglige indspark.
Vi står på mål for hinanden og har et hjælpsomt og trygt arbejdsmiljø, hvor borgeren er i fokus. Vi vægter samarbejde med pårørende højt og tager udgangspunkt i borgerens behov og vaner, når vi planlægger ruten.
Vi arbejder indenfor området fysisk funktionsnedsættelse, hvor vi hver dag leverer sygepleje, hjemmepleje og genoptræning til borgere. Der er både tale om borgere, der har brug for midlertidig støtte i hjemmet, men også borgere med mere varige støttebehov.
Vi bor i nogle hyggelige lokaler på Kalørvej 122 i Ejlstrup, hvorfra vi både cykler og kører i bil hver dag. Vi dækker et stort geografisk område, og kommer både ud på landet, samt i det pulserende byliv.
Tiltrædelse efter aftale.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.
Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2026.
Vi afholder samtaler løbende.