Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Regionshospitalet Randers søger social- og sundhedsassistenter til Sundheds- og Omsorgspladserne i Ø. Tørslev. Stillingen er en spændende opstart med fokus på tværfagligt samarbejde omkring træning, omsorg og pleje.
Du får grundig introduktion og oplæring i relevante systemer, og du bliver en central del af et team, der arbejder rehabiliterende og koordinerer borgerforløb under en løbende udvikling i regionen.
Vil du være med til at skabe et nyt, stærkt tværfagligt tilbud, hvor træning, omsorg og pleje går hånd i hånd?
Ved Sundheds- og Omsorgspladserne i Ø. Tørslev søger vi engagerede social- og sundhedsassistenter, som ønsker at blive en del af en spændende opstart og være med til at skabe de bedste forløb for borgere med behov for midlertidige sundheds- og omsorgsophold.
Som ny medarbejder får du mulighed for at komme ombord, inden opgaven overtages fra kommunerne. Det betyder, at du får en grundig introduktion til målgruppen, arbejdsgangene og de systemer, du skal arbejde i, så du står godt rustet til opgaven fra første dag.
På Sundheds- og Omsorgspladserne arbejder vi ud fra en fælles ambition om, at borgerne skal opleve træning, omsorg, pleje og sygepleje som én samlet indsats. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når alle faggrupper bidrager til den rehabiliterende indsats og arbejder mod fælles mål sammen med borgeren.
Som social- og sundhedsassistent bliver du derfor en central del af et stærkt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedshjælpere og øvrige samarbejdspartnere.
Stillingen er på 37 timer, der vil dog være mulighed for at aftale afspadsering af optjente tillæg som afspadsering, hvilket kan medføre en reduktion i den faktiske fremmødetid, stilling er med blandende vagter og ønskes besat pr. 1.1.2027 eller efter aftale.
Der forventes weekendarbejde hver 3. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist: 18.11.26
Samtaler afholdes: 24.11.26
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk