Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Sundhed og Omsorgsområdet i Digterparken søger en fagligt stærk social- og sundhedsassistent til fast nattevagt. Stillingen indebærer tæt samarbejde om pleje og omsorg i nattens timer og en mobil base i plejeboligerne.
Du bliver en central del af nattevagtsteamet sammen med en social- og sundhedshjælper og sygeplejerske, og der er mulighed for faglig sparring og kontinuitet i beboernes pleje.
Kunne du tænke dig en nattevagtsstilling, hvor faglighed, ro, samarbejde og trivsel går hånd i hånd?
Trives du med at skabe tryghed og kontinuitet for beboere i nattetimerne?
Så har du nu mulighed for at blive en del af nattevagtsteamet i Digterparken.
Derfor arbejder vi målrettet med at støtte vores beboere i at leve det liv, de ønsker – med afsæt i deres livshistorie, vaner og behov. Vi lægger stor vægt på værdighed, respekt og inddragelse af pårørende og netværk.
Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere – medarbejdere som dig.
Som social- og sundhedsassistent i nattevagt bliver du en vigtig del af den daglige pleje og omsorg for vores beboere. Stillingen er en assistentstilling, hvor du arbejder tæt sammen med dine kolleger for at sikre en tryg og sammenhængende nat.
Du vil have fast base i plejeboligerne og indgå i et team bestående af dig, en social- og sundhedshjælper og en og sygeplejerske. Med få undtagelser er I altid 3 på arbejde om natten, så der er gode muligheder for faglig sparring.
Digterparken er mere end en arbejdsplads – vi er et fællesskab.
Her betyder du noget: for dine kolleger, for beboerne, for pårørende og for vores Venneforening.
Digterparken består af 70 plejeboliger. Vi har egne køkkener og er smukt beliggende i skovomgivelser. Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med bl.a. social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker, terapeuter, ernærings- og rengøringsassistenter, planlægger, pedeller samt elever og studerende.
Det kan være svært at beskrive Digterparken med ord – atmosfæren skal mærkes.
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om stillingen og vores sted. Ring til afdelingsleder Trine Powers på tlf. 51 14 86 70 på hverdage mellem 8-15.
Du kan også læse om os på hjemmesiden Plejecenter Digterparken
Vi glæder os til at møde dig
Ansættelse pr. 1. december
Samtaler afholdes i uge 44
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.