A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Fredensborg Kommune søger en social- og sundhedsassistent til nattevagt på Benediktehjemmet i Fredensborg. Du vil arbejde sammen med en social- og sundhedshjælper og sikre god pleje, ordentlig dokumentation og tryghed i natten.
Stillingen er 7/7-rul og fokuserer på faglighed, respekt for beboere og godt tværfagligt samarbejde. Ansættelsen er betinget af straffeattest og relevante referencer. Kontakt Afdelingsleder Louise Birkebæk på 41 90 64 25 eller loubk@fredensborg.dk.
Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast nattevagt, som trives med ansvar, faglige vurderinger og tæt kontakt til beboerne. Hos os bliver du en del af et hus, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab med respekt for både beboere og kolleger.
Som social- og sundhedsassistent i nattevagt arbejder du sammen med en social- og sundhedshjælper, hvor I sammen dækker huset. I hjælper beboerne med det, de har brug for i løbet af natten, og samarbejder om at få vagten til at fungere godt. Du varetager de social- og sundhedsassistentfaglige opgaver og bruger din faglighed, når en beboers tilstand ændrer sig, eller der opstår behov for en sundhedsfaglig vurdering. Du har også ansvar for medicin, dokumentation samt at sikre, at relevante observationer og faglige vurderinger er dokumenteret og tilgængelige for de efterfølgende vagthold.
På Benediktehjemmet har vi også den skærmede enhed Asmundshøj, som har sin egen nattevagt. Hvis der opstår behov for en sygeplejefaglig vurdering eller opgave på Asmundshøj, bidrager du med din faglighed og hjælper med at vurdere situationen.
Stillingen er i 7/7-rul i lige uger.
Benediktehjemmet ligger centralt i Fredensborg med gode transport- og parkeringsmuligheder. Vi har 56 boliger fordelt på hovedhuset og vores skærmede enhed Asmundshøj. Hos os bliver du en del af en medarbejdergruppe med forskellige kompetencer, erfaringer og perspektiver. Vi bruger hinandens faglighed og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger, altid med beboernes trivsel og den faglige kvalitet som omdrejningspunkt. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes sammen, og vi arbejder hver dag for at skabe gode rammer for både beboere og medarbejdere.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest samt indhentelse af relevante referencer. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Afdelingsleder Louise Birkebæk på telefon 41 90 64 25 eller mail loubk@fredensborg.dk.
Benediktehjemmet Pleje- og Aktivitetscenter