A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Skanderborg Kommune søger en engageret social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen Kildegården. Stillingen er fast med primært dagvagter og 37 timer om ugen, dog fleksibelt ift. ønsket timetal.
Der tilbydes et stærkt fagligt miljø, mulighed for at være vejleder for elever og tværfagligt samarbejde i en arbejdsplads præget af tillid og medinddragelse.
Brænder du for at gøre en forskel for borgere i deres eget hjem, og trives du i stærke tværfaglige fællesskaber? Så er det måske du, vi søger til Hjemmeplejen Kildegården.
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet social- og sundhedsassistent, gerne med vejlederuddannelse, til en fast stilling med primært dagvagter. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er fleksible og har mulighed for at imødekomme et andet timetal, hvis det ønskes.
Hjemmeplejen Kildegården er en del af Plejedistrikt Skanderborg, som er kommunens største plejedistrikt med omkring 500 medarbejdere. Hver dag samarbejder vi på tværs af fagligheder i stærke tværfaglige teams med ét fælles mål: at understøtte borgernes gode og betydningsfulde liv. Vi arbejder med afsæt i Byrådets vision "Mennesker møder mennesker – i Danmarks smukkeste kommune". For os handler det om at skabe stærke relationer og meningsfulde fællesskaber med borgere, pårørende og kollegaer. Vi ser den enkelte borger som et helt menneske med en unik livshistorie, ønsker og drømme, og vi tilrettelægger vores indsats med udgangspunkt heri. Hos os er faglighed og samarbejde lige vigtige. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på borgeren og gennem et professionelt tværfagligt samarbejde, hvor vi bringer vores forskellige kompetencer i spil, tager ansvar og finder vejen frem sammen.
Vi er en arbejdsplads, der løbende udvikler sig, tør afprøve nye løsninger og lærer af erfaringerne. Vi tror på, at tillid, engagement og fælles ansvar skaber de bedste resultater for både borgere og medarbejdere.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om Hjemmeplejen Kildegården, er du meget velkommen til at kontakte.
31. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.