Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune søger to social- og sundhedsassistenter til distrikt Aften Syd i Tinglev for at skabe tryghed og nærvær i borgernes hverdag. Du bliver en del af et tværfagligt team og får mulighed for professionel udvikling.
Stillingen er på 37 timer om ugen med fast dagvagt og hveranden weekend, og tiltrædelse den 1. februar 2027. Kørekort er en forudsætning, og der vil blive indhentet straffeattest før ansættelse.
Hos os handler det om mennesker – både borgere og kolleger. Vil du være med?
Vi søger to social- og sundhedsassistenter, der brænder for at skabe tryghed og gode relationer i borgernes hverdag. Du bliver en del af et team, hvor vi støtter hinanden, deler vores faglighed og sammen skaber en god arbejdsplads med plads til udvikling.
Som udekørende assistent får du en central rolle i borgernes hverdag.
I Aabenraa Kommune er naturen kendetegnet ved åbne vidder, fjorden og højt til himlen. Den samme følelse ønsker vi skal præge arbejdslivet i Hjemme- og Sygeplejen. Her er plads til at være den, du er. Til faglighed, ansvar og udvikling. Til at spørge om hjælp og til at række hånden ud til en kollega.
Vi arbejder i tværfaglige teams, hvor vi kender hinanden godt og løfter i fællesskab. Vi ved, at stærke relationer mellem kolleger skaber de bedste forudsætninger for at gøre en forskel for borgerne. Derfor er du hos os ansat til mere end dine arbejdsopgaver. Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi tager ansvar for hinanden, for borgerne og for den kultur, vi skaber sammen hver dag.
I Hjemme- og Sygeplejen er vores 550 værdsatte medarbejdere fordelt på 12 distrikter og 25 teams. Du kommer til at arbejde sammen med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, rengøringsmedarbejdere, sygeplejersker, visitatorer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, teamkoordinatorer, tværgående forløbskoordinatorer og din distriktsleder.
Hos os møder du en hverdag, hvor nærvær og samarbejde går hånd i hånd. Vi arbejder med helhedspleje og en rehabiliterende tilgang – til gavn for borgerne i Aabenraa Kommune.
Vi forventer, at du
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Tag med på aftenvagt med Louis Olesen fra Hjemme- og Sygeplejen – en personlig fortælling
Læs om Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.