A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Region Sjælland søger en social- og sundhedsassistent til fødeafsnittet på Holbæk Sygehus. Stillingen er fuld tid med mulighed for varierende timetal efter aftale. Erfaring fra føde- og barselsområdet ses som en fordel.
Du vil være medansvarlig for pleje af gravide og fødende, deltage i tværfagligt samarbejde med jordemødre, læger og øvrige SSA'er, og have opgaver som at støtte i akutte situationer samt dokumentere i Sundhedsplatformen.
Vi søger en social- og sundhedsassistentkollega. Stillingen er på fuld tid eller andet timetal efter aftale og til besættelse pr. 1/1 2027. Det er en fordel med erfaring fra specialet.
På Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Holbæk Sygehus arbejder vi for at skabe kvalitet og kontinuitet for de ca. 1550 kvinder og familier, der hvert år lægger deres tillid i vores hænder under graviditet, fødsel og barsel.
Hvert møde med gravide, fødende og barslende har stor betydning. Vores mål er derfor, at vores patienter ikke blot får en behandling af høj kvalitet, men ligeledes føler sig velkomne, set og hørt i deres forløb hos os. Som social- og sundhedsassistent på fødeafsnittet vil du have en vigtig rolle både i mødet med gravide, fødende og deres partner og i kvaliteten af deres forløb i afdelingen, herunder samarbejdet med jordemødre, læger og vores nuværende social- og sundhedsassistenter.
Dertil kommer, at vi varetager behandling for kvinder med akutte gynækologiske problematikker, her har du som social- og sundhedsassistent en opgave i at assistere lægen ved disse henvendelser.
Du vil som social- og sundhedsassistent blive medansvarlig for afdelingens samlede opgaver – herunder kvalitet i plejen af gravide og fødende i afdelingen. Stillingen omfatter vekslende dag-, aften- og nattevagter i både hverdage og weekender.
Et typisk vagtlag består af 1 social- og sundhedsassistent sammen med 3 jordemødre, en superviserende jordemoder og 2 læger. Du er derfor en uvurderlig medspiller for hele teamet i hver eneste vagt.
Efter en oplæring vil du varetage selvstændige ansvarsområder og arbejdsopgaver som løses i samarbejde med jordemødre og læger.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
Faglig udvikling har betydning for både patientsikkerhed og arbejdsmiljø. Vi vægter derfor forskellige former for (tværfaglig) kompetenceudvikling med bl.a. faglige workshops, temadage og teamtræning af akutte hændelsesforløb.
Vi søger kolleger, der brænder for at løse praktiske opgaver, samt deltage i pleje og omsorg for kvinderne. Det vægtes højt, hvis du har erfaring fra en lignende stilling indenfor føde- og barselsområdet.
Du skal desuden:
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Der er ansøgningsfrist den 18/11-2026. Samtaler afholdes ultimo november
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside