Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Dland Crown Blans søger en smed/vedligeholder til vores tekniske afdeling. Du blir en del af et hold, der holder produktionen godt kørende gennem mekanisk vedligehold, fejlfinding og reparationer.
Stillingen er på fuld tid med dag- og aftenvagter i Blans, og du vil have mulighed for at bidrage til løbende forbedringer og sikre høj oppetid i produktionen.
22/10/2026
Danish Crown Industry
DNK-Blans
Brug dine håndværksmæssige evner dér, hvor de gør en forskel – hver dag.
Kan du lide at finde fejl, få maskiner til at køre igen og gøre tingene lidt bedre, end de var i går?
Så har vi måske jobbet til dig. Vi søger en smed/vedligeholder til vores tekniske afdeling på Danish Crown i Blans, hvor du bliver en del af et hold, der hjælper hinanden med at holde produktionen godt kørende.
På fabrikken i Blans arbejder omkring 1.200 kolleger, og produktionen stiller høje krav til, at udstyret fungerer. Du bliver en del af teknisk afdeling på slagtegangen med cirka 40 kolleger. Her får du en varieret hverdag, hvor du både arbejder med mekanisk vedligehold, fejlfinding og reparationer – og er med til at finde løsninger, der kan forbedre driften.
Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig eller teknisk baggrund – for eksempel som smed, mekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, maskinarbejder eller noget tilsvarende. Erfaring fra industri eller produktion er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge din faglighed og lære nyt.
Stillingen er på fuld tid med skifteholdsarbejde på dag- og aftenvagter. Vagterne ligger mellem kl. 05.00 og 23.18 og planlægges i en turnus på 3–5 uger. Der kan være mulighed for flere aftenvagter.