A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvaret søger en skydeofficer til at lede skydninger og sikre skydesikkerheden i nationale terræner som Jægerspris. Du vil være ansvarlig for vagthold og skulle lede indsats ved ulykker eller terrænbrande.
Stillingen kræver kaptajn eller premierløjtnant med skydelederuddannelse niveau 2, og erfaring med internationale operationer samt miljø- og sikkerhedslovgivning. Forventes at kunne arbejde fleksibelt og føre tilsyn med booking og koordinering.
Vil du kombinere, ansvar, frihed og unikke naturoplevelser i dit næste job?
Hvor du står i spidsen for skydesikkerheden i nogle af Danmarks mest spændende skydeterræner – Jægerspris, Bredetved og Stold – her skydes med alt fra håndvåben til kampvogne og artilleri?
Du får en central rolle, hvor du udfordres fagligt med stor frihed til at præge din egen arbejdsdag.
Hvad vi tilbyder
Her Får Du Mulighed For At Tage Ansvar, Oplev Friheden – Og Bliv En Del Af Holdet i Jægerspris. Som Skydeofficer Bliver Du Nøgleperson i Vores Arbejde
Aften- og weekendvagter på op til 13 timer er en del af jobbet, men du bestemmer i høj grad selv placeringen af vagterne og afspadseringen. Til gengæld tilbyder vi en hverdag med fleksible møde- og sluttidspunkter samt mulighed for hjemmearbejde.
Du er kaptajn, alternativt er du premierløjtnant med skydelederuddannelse niveau 2. Stillingen kan søges af flere niveauer, stillingens indhold tilpasses derfor den rette kandidat.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3 som omfatter premierløjtnanter, og i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Stillingens indhold tilpasses den rette kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
Fast tjenestested er Jægerspris.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Mikkel Thøgersen på mail ETK-SKYJPL02@MIL.DK eller på telefon 50 87 82 71.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helle Peterslund på telefon 32665247 eller mail PKOM-HEP@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2026 og samtaler afholdes løbende.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.