Erhalte eine Antwort von diesem Arbeitgeber
Dein Lebenslauf und dein Anschreiben, genau auf das zugeschnitten, was gesucht wird.
Fårup Skole søger en engageret skolepædagog til vores SFO og børneby. Du bliver en central voksen for de yngste elever og bidrager til trygge fællesskaber og deltagelse i skoledagen.
Stillingen er fast med tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest derefter. Vi lægger vægt påtværfagligt samarbejde, inklusionsfokus og udvikling af børns trivsel og læring.
Måske er det netop dig, der skal være med til at skabe trygge fællesskaber, stærke relationer og gode børneliv i Fårup Skole og Børneby.
Hos Fårup Skole og Børneby søger vi en engageret og relationsstærk pædagog til en fast stilling med tiltrædelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter. Timeantal er fleksibelt, notér gerne dit ønske i ansøgningen.
Vi leder ikke bare efter en pædagog. Vi leder efter et menneske, der brænder for børns trivsel, udvikling og læring, og som har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor skole og fritid tænkes sammen til gavn for børnene.
Måske er du nyuddannet. Måske har du flere års erfaring. Én ting lover vi dig: Du kommer ikke til at stå alene.
Er du ved at afslutte pædagoguddannelsen i starten af 2027, hører vi også meget gerne fra dig. Vi venter gerne på den rette kandidat.
Fårup Skole og Børneby er en børneby, hvor skole, SFO og dagtilbud er samlet på én matrikel. Det giver en unik mulighed for at skabe sammenhæng i børnenes hverdag og udvikling og for at samarbejde på tværs af fagligheder.
Vi er en mindre arbejdsplads med korte beslutningsveje, tæt samarbejde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Her kender vi hinanden, og der er ikke langt fra idé til handling.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vores værdier:
Ikke blot står på et papir, men er noget, vi arbejder ud fra hver eneste dag.
I skoleåret 2026/27 bliver du tilknyttet børnehaveklassen som skolepædagog og samtidig en vigtig del af vores SFO.
Du bliver en central voksen omkring de yngste skolebørn og får en vigtig rolle i at skabe trygge fællesskaber, gode relationer og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Samtidig bliver du en del af vores arbejde med inklusion. Vi arbejder målrettet med at skabe lærings- og deltagelsesmiljøer, hvor alle børn oplever at høre til, lykkes og udvikle sig. Det gør vi gennem tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, forældre og ledelse.
Ikke fordi du skal kunne det hele, hele tiden, men fordi vi tror på, at børn får de bedste muligheder, når vi bringer forskellige kompetencer i spil omkring dem.
Har du interesse for musik, er der mulighed for at varetage musikundervisning i indskolingen. Det er på ingen måde et krav, men vi hører gerne om dine erfaringer eller ønsker på området. Musikundervisningen skal tage afsæt i leg, sang, bevægelse, rytmer og fællesskab, så alle børn kan opleve glæden ved musik.
Men måske er det slet ikke musik, du brænder for. Måske er det natur, bevægelse, kreative aktiviteter, udeliv, relationelt arbejde, fællesskaber eller noget helt andet. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bringe dine styrker og interesser i spil til gavn for børnene.
Hos os får du frihed til at sætte dit eget præg på hverdagen og bliver en del af et engageret kollegafællesskab med en ledelse tæt på, faste teammøder og gode muligheder for faglig sparring.
Har du særlige interesser eller kompetencer, som kan være med til at skabe spændende fællesskaber for børnene, så fortæl os om dem. Vi er nysgerrige på, hvad du brænder for, og hvordan dine styrker kan bidrage til livet i vores børneby.
Fortæl os lidt om:
Vi ser gerne at din ansøgning ikke nødvendigvis blot indeholder en masse tillægsord, men at den mere afspejler hvem du er som mennesker og hvilken pædagog du vil være her hos os.
Stillingen er en fast stilling med tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og vi indhenter børne- og straffeattest.
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lea Nyvang på telefon 23 30 94 93.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist den 22. november. Vi forventer at holde samtaler onsdag den 25. november eftermiddag/aften.
Fårup Skolevej 5
8990 Fårup
Danmark