Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Vestbirk Friskole og Naturbørnehave søger en skolepædagog med ansvar for SFO. Stillingen er 37 timer om ugen og fordeles mellem SFO, skoleopgaver og administrative opgaver, med fokus på tryghed, relationer og kreativ leg.
Du møder børn med varme, sætter natur og udeliv i fokus og vil udvikle håndværks- og udeaktiviteter. Samarbejdet mellem børnehave, SFO og skole er centralt, ligesom åben dialog med forældre og kolleger.
Kan du få børn med på at bygge, snitte, dyrke og gå på opdagelse? Trives du med bål, værktøj og jord under neglene – og med at skabe trygge rammer og stærke relationer? Har du et hjerte, der banker for friskole og fællesskab?
Vestbirk Friskole og Naturbørnehave søger en skolepædagog med ansvar for vores SFO. Vi søger dig, der møder børn med varme og tydelighed, tager initiativ og har lyst til at sætte dit præg på et lille sted med store muligheder.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden fordeles mellem SFO, eventuelle støtteopgaver i skolen samt planlægning, koordinering og administrative opgaver. Den konkrete fordeling aftaler vi med blik for børnenes behov og dine ansvarsområder.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Vestbirk Friskole og Naturbørnehave bygger på et grundtvig-koldsk værdigrundlag. Vi lægger vægt på det levende ord, fællesskab og børns lyst til at lære og deltage. Kreativitet, musik, bevægelse og natur er centrale dele af vores profil.
Hos os bliver værdierne levende, når vi synger sammen, bygger noget med hænderne, dyrker jorden og hjælper hinanden med at lykkes. Vi ønsker, at børnene oplever, at deres bidrag betyder noget, og at vi alle har et ansvar for fællesskabet.
Du bliver en del af en udviklingsrejse, hvor du selv får stor indflydelse på indholdet og retningen. Vi har ambitioner for vores SFO, vores grønne profil og sammenhængen mellem børnehave, skole og fritid. Her får du mulighed for at bringe dine idéer og faglige styrker i spil og være med til at føre dem ud i livet.
Du får en alsidig hverdag på et mindre sted med tæt kontakt mellem børn, forældre, medarbejdere og ledelse – og med naturen lige udenfor døren.
Arbejdstid: 37 timer om ugen.
Tiltrædelse: 5. januar 2027.
Ansøgningsfrist: 23. november 2026.
Ansættelsessamtaler: 25. og 26. november 2026 kl. 13-16.
Vil du høre mere eller aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte skoleleder Dieter Toftkjær Sørensen på 20 82 56 71eller skoleleder@vestbirkfriskole.dk .
Løn efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre, hvad du brænder for, og hvad du har lyst til at sætte i gang sammen med børnene og os.