Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
DUOS A/S søger en pædagog eller erfaren ufaglært medarbejder til en aflastningsopgave for en 16-årig dreng med autisme og skizofreni. Opgaven kræver ro, struktur og forudsigelighed samt evnen til at aflæse signaler og tilpasse krav.
Du vil opbygge en tryg relation gennem aktiviteter, følge drengens tempo og motivere uden at presse. Hverdagens støtte giver familien aflastning, mens håndtering af PN-medicin kræver oplæring. Der er katte i hjemmet og varierende arbejdstider indtil 30 timer/uge.
Har du erfaring med autisme og en rolig, anerkendende tilgang? Vi søger en pædagog eller en erfaren ufaglært medarbejder til en aflastningsopgave, hvor relation, tillid og forudsigelighed er i centrum.
Du blir en fast støtte for en 16-årig dreng, der holder af at se film, lytte til musik, tegne og bygge. Han nyder også brætspil og små gåture i nærområdet.
Drengen har autisme og skizofreni og har brug for en hverdag præget af ro, struktur og forudsigelighed. Han benytter en visuel dagsplan, som hjælper ham med at skabe overblik over dagens aktiviteter og aftaler. Ved for mange krav eller uro omkring sig kan han trække sig fra kontakten eller reagere med udadreagerende adfærd. Derfor er det vigtigt, at du kan aflæse hans signaler, tilpasse krav og støtte ham i at finde ro.
Din vigtigste opgave bliver at opbygge en tryg relation til drengen gennem nærvær og aktiviteter, der tager udgangspunkt i hans interesser. Du skal kunne følge hans tempo, motivere uden at presse og skabe gode stunder i hjemmet. Samtidig er din tilstedeværelse med til at give familien aflastning.
Opgaven indebærer desuden håndtering af PN-medicin efter behov, som du vil blive oplært i.
Der er katte i hjemmet.
Vi søger en uddannet pædagog eller en ufaglært medarbejder med solid erfaring inden for autisme, skizofreni og udadreagerende adfærd.
Du har erfaring med en anerkendende og low arousal-tilgang og ved, hvordan du kan forebygge konflikter ved at reducere krav, tilbyde alternativer og skabe ro i situationer, hvor drengen bliver presset.
Det er afgørende, at du har en rolig og tålmodig tilgang, kommunikerer i et stille og tydeligt toneleje og giver relationen tid til at udvikle sig. Du skal kunne tilpasse dig drengens behov og skabe tryghed gennem en forudsigelig og respektfuld tilgang.
Stillingen er på op til 30 timer om ugen, fordelt på dag-, eftermiddags- og aftentimer samt weekender.
Familien ønsker en stille og rolig opstart, hvor timetallet gradvist øges til de bevilgede 30 timer om ugen. De konkrete arbejdsdage og mødetider aftales nærmere med familien.
Du blir en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos.
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk