Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Bravida Danmark A/S søger en sikringstekniker til drift og vedligehold af sikringsanlæg i Fire & Security-afdelingen med hovedkontor i Brøndby. Du bliver en del af et specialiseret team, der arbejder med indbrudsalarmer, overvågning og adgangssystemer for varierende kundeportefølje.
Du har baggrund som elektriker eller tilsvarende el-teknisk erfaring, har gennemført Sikringsanlæg 1-2 og eventuelt andre kurser, og du sætter pris på kundekontakt og handling.
Vil du være med til at højne sikkerheden i danske bygninger? Og vil du være en del af et specialiseret team med dygtige kollegaer? Så er denne stilling måske noget for dig.
Vi har travlt og søger derfor endnu en sikringstekniker til drift og vedligehold af sikringsanlæg til vores team i Fire & Security-afdelingen med hovedkontor i Brøndby. Du får en alsidig hverdag, hvor vi arbejder målrettet med at sikre, at indbrudsalarmer, overvågning og adgangssystemer fungerer optimalt, så vores kunder kan føle sig trygge.
Du kommer til at arbejde med en bred kundeportefølje og får ansvar for drift og vedligehold af forskellige sikringsanlæg, herunder indbrudsalarmer, adgangskontrol og TV-overvågning. Gennem service, fejlfinding, mindre udvidelser og idriftsættelser bidrager du til sikre og velfungerende bygninger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Per Skov på mobil 2525 1721 eller mail per.skov@bravida.dk .
En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm.www.bravida.dk