A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Kolding Kommune søger en serviceminded IT-supporter, der kan yde professionel assistance i en stor organisation. Du bliver en del af et velfungerende team, der arbejder ud fra ITIL-principper og prioriterer brugertilfredshed.
Du har erfaring med IT-support i mellemstore til store organisationer, kan kommunikere klart på dansk og har kørekort. Vi tilbyder en moderne IT-platform, fleksible arbejdsforhold og gode personalefordele.
Kolding Kommune har en af Trekantområdets største og mest moderne IT-platforme. Med over 8.000 brugere og 10.000 pc’er arbejder vi løbende på at sikre en teknologisk hverdag, der er både effektiv og brugervenlig.
Flere og flere arbejdsopgaver understøttes af stadigt mere komplekse digitale løsninger, og vi har derfor brug for et sæt ekstra hænder for at kunne følge med. Vi søger en serviceminded IT-supporter, der trives med tekniske udfordringer og brænder for at yde professionel support i en stor og kompleks organisation.
Du bliver en del af vores velfungerende supportteam, hvor samarbejde, høj faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi arbejder struktureret med udgangspunkt i ITIL-principper og har brugertilfredshed som vores vigtigste pejlemærke.
Du har erfaring med IT-support i en mellemstor eller stor organisation og forstår vigtigheden af god service og klar kommunikation. Du er teknisk velfunderet og har samtidig et skarpt øje for brugerens behov.
Hos os får du en hverdag med faglige udfordringer, udviklingsmuligheder og engagerede kolleger.
Du bliver ansat i IT og Digitalisering på i alt 65 medarbejdere, der samarbejder om digital forretningsudvikling og traditionel IT-drift. Vi hører til under By- og Fællesforvaltningen og arbejder tæt sammen med hele organisationen.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Første samtale afholdes den 9. December 2026. Anden samtale den 15. December 2026. Der trækkes referencer i forbindelse med anden samtale. Derudover er det et krav, at du ikke er straffet for noget, der er uforeneligt med stillingen.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk