Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Uggerly Installation søger en faglært elektriker til serviceafdelingen i Glostrup. Du får egen servicevogn og arbejder selvstændigt med service, fejlfinding og mindre elprojekter for boligselskaber, erhverv og kommuner i Storkøbenhavn og omegn.
Du kommer til at rådgive kunder og koordinere din dag i tæt samarbejde med serviceafdelingen. Vi lægger vægt på kvalitet, ansvar og kundetilfredshed, og der er kursus- og efteruddannelsesmuligheder.
Vil du have en servicehverdag, hvor du bruger din faglighed selvstændigt, møder forskellige typer kunder og ikke bliver låst fast i én type opgaver?
Hos Uggerly Installation søger vi en faglært elektriker til vores serviceafdeling i Glostrup. Du bliver en del af et erfarent team, hvor du får egen servicevogn, varierende opgaver og kort vej til sparring, når du har brug for det.
De fleste dage kører du direkte ud til kunden, så din arbejdsdag starter ikke nødvendigvis i Glostrup. Opgaverne ligger primært i Storkøbenhavn og omegn og spænder fra service og fejlfinding til mindre installationer og elprojekter.
Som servicemontør hos Uggerly får du ansvar for dine egne opgaver og dialogen med kunden på stedet. Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en del af en serviceafdeling, hvor kolleger og ledelse er tæt på.
Du kommer blandt andet til at arbejde for boligforeninger, erhvervskunder og kommuner, hvor vi servicerer skoler, institutioner, kontorer og andre bygninger. Derudover kan der forekomme mindre elprojekter, hvor du arbejder på samme lokation i flere uger ad gangen.
Vi forestiller os, at du er uddannet elektriker og trives med servicearbejde, hvor ikke alle dage er ens.
Du behøver ikke kunne alt fra første dag. Det vigtigste er, at du har faglig stolthed, en god indstilling og lyst til at levere service, som kunderne husker positivt.
Hos os får du gode rammer for at udføre dit arbejde ordentligt.
Vi opfordrer vores medarbejdere til at udvikle sig fagligt. Derfor ser vi positivt på kurser og efteruddannelse, så du kan styrke dine kompetencer og følge med udviklingen i faget.
Uggerly Installation er Danmarks største ejerledede installationsvirksomhed. Det betyder, at du bliver en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, et fladt hierarki og plads til, at du kan tage ansvar i hverdagen.
Du bliver ikke låst fast i én type opgaver. Som en del af Uggerly får du mulighed for at udvikle dig fagligt, prøve kræfter med forskellige opgavetyper og bygge videre på dine kompetencer gennem både erfaring, kurser og efteruddannelse.
Selvom du ofte arbejder selvstændigt ude hos kunderne, bliver du en del af et fællesskab i Glostrup-afdelingen.
Det giver mulighed for både fagligt og socialt fællesskab, også når arbejdsdagen foregår ude hos kunderne.
Uggerly Installation er en installationsvirksomhed med rødder mere end 100 år tilbage. Vi arbejder i dag med el, VVS og svagstrøm og har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, Ringsted og Glostrup.
I Glostrup bliver du en del af en serviceafdeling, hvor kvalitet, samarbejde og kundetilfredshed er en vigtig del af hverdagen.
Vi holder samtaler løbende.
Martin Østergaard, Afdelingschef Service og Teknik