Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
EPTA Refrigeration Denmark søger en Service Supervisor til vores team i Køge. Du får en central rolle i den daglige drift af serviceorganisationen, koordinerer teknikernes opgaver og sikrer kvalitet og effektivitet i vores arbejdsgange.
Du bliver bindeled mellem teknikere, kunder og servicegruppen og har fokus på at fastholde struktur, klare kommunikation og vedvarende forbedringer i den daglige servicedrift.
Har du teknisk forståelse, indsigt i køl og evnen til at skabe overblik, når der er mange bolde i luften? Og trives du med at koordinere teknikere, prioritere opgaver og træffe beslutninger i en hverdag, hvor tingene hurtigt kan ændre sig? Så kan du være vores nye Service Supervisor i Køge.
Hos Epta Refrigeration Denmark har vi super travlt, og søger derfor en Service Supervisor, der får en central rolle i den daglige drift af vores serviceorganisation.
Du bliver et vigtigt bindeled mellem vores serviceteknikere, kunder og resten af serviceteamet. Din opgave bliver at sikre, at serviceopgaver bliver prioriteret og koordineret effektivt, at teknikerne har de rette forudsætninger for at løse deres opgaver, og at vi leverer den kvalitet, vores kunder forventer.
En central rolle i den daglige servicedrift
Som Service Supervisor bliver du tæt på den daglige drift og vores teknikere. Du skal kunne bevare overblikket, når prioriteringer ændrer sig, tage beslutninger og sikre fremdrift i opgaverne.
Stillingen har ikke personaleansvar fra start. Til gengæld får du en vigtig rolle i den daglige koordinering og motivation af vores teknikere. Du skal derfor være komfortabel med at stille krav, følge op og tage den nødvendige dialog, når aftaler eller arbejdsprocedurer ikke bliver fulgt.
For den rette kandidat er der mulighed for over tid at udvikle rollen mod en stilling som Service Lead med personaleansvar. Derfor er jobbet også en spændende mulighed for dig, der måske ikke har formel ledererfaring i dag, men som har lysten og potentialet til på sigt at tage næste skridt.
Vi forestiller os, at du kommer med erfaring fra kølebranchen eller en anden teknisk serviceorganisation. Du behøver ikke nødvendigvis selv at være køletekniker, men indsigt i køl og en solid teknisk forståelse er vigtigt, fordi du skal kunne forstå teknikernes hverdag og vurdere de situationer, der opstår.
Hos Epta Refrigeration Denmark bliver du en del af et serviceområde, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens. Der kan være mange opgaver i gang samtidig, og derfor er det afgørende, at du både kan skabe struktur og tilpasse dig, når virkeligheden ændrer planerne.
Du kommer til at arbejde fra vores kontor i Køge i et åbent kontormiljø sammen med dine kolleger. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi forventer derfor også, at du bidrager aktivt til teamet, deler din viden og hjælper, når der er brug for det.