Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Navigate søger en serviceminded og initiativrig kollega til at varetage daglige kontoropgaver i København. Stillingen indebærer kontakt med kolleger, gæster og leverandører samt bistand til Office Manager for at skabe en velfungerende og imødekommende arbejdsdag.
Du bliver en del af kontordriften i hjertet af København, hvor du håndterer mødelokaler, modtager gæster, håndterer post og pakker, laver lettere indkøb og assisterer ved arrangementer og møder.
Motiveres du af at yde god service, og har du lyst til at tage ansvar for både faste rutiner og opgaver, der opstår undervejs? Møder du andre åbent og imødekommende, og trives du med at få de praktiske detaljer til at gå op i en varieret og professionel hverdag? Så er du måske vores nye Service Assistant.
Vi søger en serviceminded, initiativrig og ansvarsbevidst kollega, der sammen med vores Office Manager vil skabe gode rammer for kolleger, kunder og gæster på vores kontor i hjertet af København.
Navigate er en specialiseret rådgivningsvirksomhed med omkring 40 medarbejdere og kontorer i København og Bruxelles. Vi arbejder i krydsfeltet mellem forsvar, politik, industri og public affairs, men det er vores forskellige fagligheder, erfaringer og perspektiver, der gør os til det team, vi er.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høje ambitioner, en uformel omgangstone og et stærkt sammenhold. Vi arbejder på tværs af fagområder og hjælper hinanden, når der er brug for det. Vi tror på, at de bedste resultater opstår, når vi deler viden, møder hinanden med respekt og tager fælles ansvar for både opgaverne og hverdagen på kontoret.
Du bliver en del af den daglige drift på vores kontor i Bredgade. Du arbejder tæt sammen med vores Office Manager og hjælper med at skabe en velfungerende, professionel og imødekommende hverdag for kolleger, kunder og gæster.
Vi forestiller os, at du er tidligt i dit arbejdsliv og har lyst til et fuldtidsjob, hvor service, ansvar og praktiske opgaver er i centrum. Det kan eksempelvis være, at du netop har afsluttet en ungdomsuddannelse og holder sabbatår.
Det er vigtigt, at du:
Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt sammenhold og plads til at lære. Vi tror på, at mennesker vokser med ansvar, og du får derfor tillid til at løse dine opgaver selvstændigt – med tæt sparring og støtte fra vores Office Manager og resten af teamet.
Du får en grundig introduktion til opgaverne og mulighed for at udvikle dig i takt med, at du bliver fortrolig med rollen. Undervejs får du erfaring med professionel service, kontordrift, koordinering og planlægning samt praktisk afvikling af møder og arrangementer. Du lærer desuden at prioritere mellem faste rutiner og opgaver, der opstår undervejs, og at tage selvstændigt ansvar for, at opgaverne bliver fulgt til dørs.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt på hverdage mellem kl. 8 og 16. Du skal dog forvente lejlighedsvis at hjælpe til ved events og andre arrangementer uden for den almindelige arbejdstid. Frokostpausen er betalt, og du bliver omfattet af vores frokostordning. Vi tilbyder desuden pension og sundhedsforsikring. Løn og øvrige ansættelsesvilkår oplyses ved jobsamtalen.
Arbejdsstedet er vores kontor på Bredgade 76, 1260 København K. Vi håber, du kan starte hos os senest d. 1. oktober 2026. Måske endda lidt før.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Office Manager, Jean-Christelle Palitang eller Head of HR, Johanne Gjerløv.
Læs mere om Navigate på www.navigatepa.com og følg med på LinkedIn.