A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Fors A/S søger en erfaren seniorkonsulent til strategisk spildevandsplanlægning med fokus på rensestruktur, kapacitetsforhold og fremtidige kloakeringsløsninger. Rollen kræver selvstændighed og evne til at omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsgrundlag.
Du bidrager i dialog med myndigheder, kommuner og eksterne interessenter og har solid erfaring fra spildevandsområdet samt stærke projektledelseskompetencer.
Vil du være med til at udvikle en robust og fremtidssikret spildevandsforsyning i Fors’ forsyningsområde?
Fors søger en erfaren seniorkonsulent til strategisk spildevandsplanlægning. Vi søger en fagligt stærk profil, der kan bidrage til udvikling af langsigtede og robuste løsninger på spildevandsområdet i tæt samspil med kollegaer, ejerkommuner, myndigheder og øvrige interessenter.
Stillingen er forankret i Plan Vand & Spildevand og har en central rolle i arbejdet med at analysere, kvalificere og modne fremtidige løsninger inden for spildevandsområdet. Der er tale om en stilling med stor selvstændighed, betydeligt fagligt handlerum og mange tværgående samarbejdsflader.
Om stillingen
Stillingen har fokus på strategisk og helhedsorienteret planlægning på spildevandsområdet herunder rensestruktur, kapacitetsforhold, udbygning og fremtidige kloakeringsløsninger. Du skal være med til at sikre, at Fors arbejder proaktivt, fagligt velfunderet og beslutningsorienteret i forhold til udviklingen af spildevandsstrukturen, hvor du balancerer økonomi, forsyningssikkerhed, miljø, risiko og politiske interesser.
Rollen indebærer ansvar for at omsætte komplekse tekniske og planmæssige problemstillinger til klare beslutningsgrundlag, der balancerer hensyn til omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed, miljø, risiko og politiske interesser. Du vil indgå i dialog med myndigheder, kommuner, forsyninger, rådgivere, udviklere, brancheorganisationer og øvrige eksterne interessenter.
Arbejdsopgaver
Stillingen omfatter en bred vifte af strategiske, analytiske og koordinerende opgaver. Der vil blandt andet være tale om følgende opgaver:
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse fx som ingeniør, miljøplanlægger eller tilsvarende. Samtidig har du dokumenteret erfaring fra spildevandsområdet og med strategisk spildevandsplanlægning. Du har høj faglighed, arbejder selvstændigt, formår at skabe overblik og kan identificere de relevante løsninger på komplekse problemstillinger.
Vi lægger vægt på, at du har alle eller flere af nedenstående kompetencer:
Som person er du, troværdig og samarbejdsorienteret. Du er initiativrig, vedholdende og god til at skabe konstruktive relationer både internt og eksternt.
Vi tilbyder
Hos Fors får du en stilling med stor faglig bredde, høj grad af selvstændighed og mulighed for at præge udviklingen på et vigtigt forsyningsområde. Du bliver en del af en organisation med fokus på faglighed, samarbejde og løsninger, der skaber værdi for både kunder, miljø og samfund.
Du er vigtig for os. Derfor skal der være plads til både Fors, familie og fritid – uanset hvor du er i livet. Det betyder helt konkret, at du har fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og omsorgsdage, og vi finder altid løsninger, når livet rammer.
Kompetenceudvikling er en naturlig del af at være kollega i Fors. Det betyder, at vi investerer i din udvikling, så det skaber værdi for dig som medarbejder og for os som virksomhed.
Praktiske oplysninger
Stillingen er placeret i Plan Vand & Spildevand med reference til chefen for Plan Vand & Spildevand.
Arbejdsstedet er Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk, men arbejdsopgaverne kan omfatte hele Fors’ forsyningsområde.
Tiltrædelse: Forventet pr. 1. januar 2027.
Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026.