Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Web2Media i Aarhus søger en erfaren Senior Rådgiver til at være den tætte strategiske sparringspartner for en portefølje af e-commerce kunder. Du sætter retning, udfordrer, prioriterer og sikrer fremdrift med fokus på kundens forretning og vækstambitioner.
Du får ansvar for egne kunder, oversætter mål til konkrete indsatser og koordinerer tværfaglige specialister for at levere den bedste løsning. Du trives med strategiske samtaler, planlægning og daglig fremdrift.
Vil du være den rådgiver, ambitiøse e-commerce virksomheder ringer til, når vækstplanerne skal blive til virkelighed?
Hos Web2Media er rådgivning mere end at komme med anbefalinger. Det handler om at forstå kundens forretning, se mulighederne og være med til at føre dem ud i livet. Derfor leder vi efter en erfaren Senior Rådgiver, der kan kombinere kommerciel forståelse, digital marketing og stærk kunderådgivning til indsatser, der skaber reel værdi.
Du bliver den tætte strategiske sparringspartner for en portefølje af e-commerce kunder. Du sætter retning, udfordrer, prioriterer og sikrer fremdrift, altid med udgangspunkt i kundens forretning, målgruppe og vækstambitioner.
Ingen kunder er ens, og derfor er der heller ikke én opskrift på god rådgivning. Du skal kunne se, hvad der giver mening for den enkelte forretning og turde udfordre kunden, når du kan se en bedre vej.
Som Senior Rådgiver får du ansvar for dine eginee-commercekunder. Du er den, der holder fast i det store billede, omsætter forretningsmål til en konkret retning og får vores specialister til at spille sammen om den.
Du kommer blandt andet til at:
Du har solid erfaring med e-commerce og digital marketing, gerne mindst fem år, og du er vant til at tage ansvar for både den strategiske retning og den daglige fremdrift.
Måske kommer du fra en lignende rådgiverrolle på bureau. Måske har du arbejdet in-house i en e-commerce- eller marketingafdeling. Eller måske har du været specialist og er klar til at tage et bredere kommercielt og strategisk ansvar.
Det er vigtigt, at du både motiveres af at tage de strategiske snakke med kunden, men også trives i at lægge planerne, budgetterne og sikre den daglige fremdrift.
Du kommer ikke til at sidde alene med kunderne og finde alle svarene selv. Vi arbejder tæt sammen på tværs af specialer og afdelinger, fordi de bedste løsninger sjældent opstår i én kanal eller hos én person.
Du får kolleger omkring dig, som både kan udfordre dine idéer, dele deres faglighed og hjælpe med at gøre løsningerne bedre. Vi sparrer åbent, deler viden og bruger hinandens perspektiver aktivt, når vi skal skabe de bedste resultater for kunderne.
Vi vil gerne være et sted, hvor det både er spændende at gå på arbejde og rart at være. Vi er ambitiøse på kundernes vegne, hjælper hinanden og deler gerne vores viden. Det betyder, at du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi gør hinanden bedre og løfter i flok.
Vi går op i, at du får en god start, både fagligt og socialt. Derfor får du en grundig onboarding og en mentor, som du kan sparre med i dine første måneder. Du lærer hurtigt dine kolleger at kende på tværs af teams, både gennem hverdagen, faglig sparring og sociale arrangementer.
Din leder er tæt på, og I har løbende dialog om din trivsel, udvikling og faglige ambitioner.
Arbejdssted: Aarhus C
Opstart: Snarest muligt
Ansøgning: Samtaler afholdes løbende
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Sophia på mail: skj@web2media.dk