Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
DR - Danmarks Radio søger en erfaren platformingeniør til at videreudvikle og drive DR's Kubernetes-baserede infrastructure platform, der opererer i hybrid- og multicloud-miljøer. Du bliver en central del af et team, der leverer self-service kapabiliteter, GitOps-deployment og declarative infrastrukturstyring til DRs tv- og medieprojekter, med fokus på sikkerhed, observability og performance.
Der er mulighed for hjemmearbejdsdage aftalt i teamet, og DR vil støtte din faglige udvikling gennem
Har du lyst til at bygge moderne, skalérbare og driftssikre platforme, og har du lyst til at levere dem som en service til nogle af landets dygtigste udviklere? Så har vi jobbet til dig.
Du bliver en del af teamet bag DR's Infrastrukturplatform: DR's fælles, Kubernetes-baserede hybrid- og multicloud-fundament for drift og forvaltning af applikationer på tværs af on-premise infrastruktur og cloud. Platformen har eksisteret siden 2018 som en DevOps-orienteret self-service toolchain til alle udvikere, der leverer software til dr.dk, DR's apps og andre dele af DR's teknologiorganisation.
Vi tænker platformen som et produkt, ikke bare infrastruktur. Det betyder, at vi leverer klare kapabiliteter som services til vores interne kunder, med fokus på selvbetjening, gode defaults og en god udvikleroplevelse. Vi har fravalgt store 'one-stop' løsninger og sammensat en fleksibel platform, hvor vi som udgangspunkt vælger open source og CNCF-projekter, suppleret med managed services, hvor det giver mening. Den tilgang har givet os stor selvbestemmelse, robuste løsninger og, vigtigst af alt, høj brugertilfredshed blandt de teams, der bygger ovenpå platformen.
Vi er midt i en større modernisering af platformen. Senest er vi i gang med at flytte vores Kubernetes-clustre fra GKE til en Talos-baseret løsning, som giver os mere kontrol, mindre afhængighed af den enkelte cloudleverandør og et bedre udgangspunkt for digital suverænitet.
Platformen er et vigtigt fundament for, at DR kan indfri sine strategiske mål: DR skal nå 9 ud af 10 danskere hver uge og 5 ud af 10 danskere digitalt hver dag. Det stiller krav til den infrastruktur, der leverer indholdet, og det er der, du kommer ind i billedet.
dr.dk er et af Danmarks største websites med over 100 millioner månedlige sidevisninger og 600-700.000 daglige besøgende. Når der er tryk på, håndterer vores clustre op mod 10.000 requests/sek., og betydeligt mere trafik rammer vores CDN. Vores tv- og radiosektioner leverer enorme mængder data døgnet rundt, og der stilles helt særlige krav til respons- og oppetid på dr.dk , samtidig med at vi skal kunne udvikle og udgive nye funktioner hurtigt. Det giver spændende og krævende tekniske udfordringer for teamet.
Vi forventer, at du har erfaring med:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af disse:
Du får en central rolle i en platform, som hele DR's digitale indhold hviler på, og som er under en større teknisk modernisering. Du kommer til at arbejde med moderne teknologier på en platform med en klar retning og strategisk opbakning i organisationen.
Du bliver en del af et team bestående af en 7 kollegaer. Vi er en del af IT Infrastrukturområdet og samarbejder tæt med andre teams i afdelingen, herunder sikkerheds-, netværks-, storage- og serverteams, samt koordinerer den overordnede retning for Infrastrukturplatformen sammen med Enterprise Architecture.
I teamet arbejder vi agilt i et Scrum-setup i Jira og forbedrer løbende både processer og komponenter. Til dagligt taler vi dansk, mens dokumentation og leverandørmøder ofte er på engelsk.
Vi lægger vægt på, at vores kolleger udvikler sig personligt og fagligt. Platformsområdet flytter sig hurtigt, og med den strategiske satsning på en fælles platform er der god opbakning til, at vi følger med: konferencer, certificeringer og tid til at sætte sig ind i nye teknologier.
DR er en familievenlig arbejdsplads med en fornuftig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. Du får arbejdsplads i DR Byen i København. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, aftalt i teamet, så vi er på kontoret de samme dage.
Du er velkommen til at kontakte teamleder Mikkel Kristensen på mkkr@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund, til at søge.
Ansøgningsfristen er den 30 september. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk.
Det bemærkes, at du i forbindelse med ansøgningsprocessen kan blive bedt om at fremvise straffeattest samt eventuelt skal gennemgå en sikkerhedsgodkendelse som led i din ansættelse.